I Politiken kunne man den 20.09.20 læse, at Københavns kommune har ingået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at skabe flere grønne områder med vild natur i hovedstaden. Aftalen er indgået i erkendelse af, at man i en årrække har bygget for højt og tæt ("København skal have meget mere vild natur i byen", 1 sektion, s. 12).

Præcis samme dag sidder jeg og bøvler med at forstå, hvordan menneskeskabt begrønning på private facader og træer i vokseposer nedsænket i en overdækning med flisebelægning vil kunne erstatte gamle træer med rødderne dybt i jorden?

Ligesom jeg ikke forstår logikken i, at man vil bygge højt og tæt et sted, hvor man kommer til at genere sine borgere med larm i årevis, forstår jeg heller ikke, at mange af disse borgere permanent fratages lys, luft og solskin i deres boliger og baghaver uden at få andet end sænket boligkvalitet til gengæld.

For borgerne på det øvrige Frederiksbjerg og i midtbyen gør det sig gældende, at vi bliver flere til at dele de eksisterende grønne områder, og hvordan det øgede befolkningstal vil komme til at påvirke områdets fællesfaciliteter og institutioner melder høringsmaterialet intet om. Stadsarkitekten talte på det virtuelle borgermøde den 08.09 om "mennesket i centrum". Smukke ord men efter min mening uden dækning i projektmaterialet, for hvilken kvalitet er det den almindelige aarhusianer vinder ved et forslag om endnu engang at bygge tæt og kompakt midt i byen? Hvor meget jeg end anstrenger mig, kan jeg ikke finde konkrete svar på det spørgsmål efter læsning af projektmaterialet. Tværtimod rejser det flere spørgsmål, end det reelt besvarer, ligesom det virtuelle borgermøde heller ikke kastede mange detaljerede svar af sig.

Som Anne Locht fint skriver i sit høringssvar fra den 17.09, vandt man først for alvor slaget om folkesundheden, da fremsynede arkitekter og beslutningstagere bl.a.sikrede lys og luft mellem boligerne. Ordet "lejekaserne" stammer fra den tidlige industrialiseringsperiode, og jeg troede ikke, vi skulle have det ord op af mølposen igen. Midt i en corona-tid, i en verden med klimaudfordringer og biodiversitetskrise, hvor der tilmed findes solid viden om, hvad grønne områder betyder for mentalt velvære, finder jeg det egentlig formålsløst og som tidsspilde at diskutere et så utidssvarende og kortsigtet projekt. Men bydende nødvendigt er det jo desværre alligevel.

Blandt høringssvarene er der mange meget fine forslag til, hvordan området ved banegraven, med respekt for de omkringboende og for historien i området, kan indrettes som grønt område, så aksen ud til Brabrandsøen bevares, og lys og luft, gamle træer med fugleliv i kronerne og himmelrum med skyer og stjerner bevares lige midt i byen. Byens puls og naturens rolige åndedrag side om side i byrummet. Et tilbud om mental pause eller leg på vej fra det ene til det andet, og så endda til fordel for alle aarhusianere. Ikke kun for de få på toppen af højhusene.

I København har man lært af sine fejl og igangsætter en 30-årig plan, der skal udbedre de værste skader af byfortætningen. I Aarhus har man stadig mulighed for at skifte til et fremsynet og progressivt spor. Tyk og tæt by, der signalerer opbevaring, har man så mange steder i verden. I kraft af at være grønt levested vil en by med integreret natur være fremtidssikret på en ganske anden måde og desuden en hel del mere interessant og rarere at bo i men også at besøge som turist.

PS! Information om ændrede P-forhold får vi i e-boks. Men drejer det sig om borgernes levevilkår, fravælger man fra Teknik og Miljøs side den informationsmulighed. Dertil udstikker man en 4 ugers høringsfrist, så man lige akkurat holder sig indenfor lovens rammer. Omend muligvis utilsigtet kommer forvaltningen dermed til at "brande" sig selv som en myndighed, der gerne bidrager til at haste meget vidtgående forslag igennem men først inddrager borgerne på et tidspunkt, hvor det er på nippet til at være for sent. Som det ses af høringssvarene findes der utrolig megen viden og kreative idéer blandt aarhusianerne. Hvor livgivende, kreativt og demokratisk fornyende ville det ikke være med dialog med borgerne langt tidligere i processen?