Ambitionerne om at Banekvarteret skal ‘lyne byen sammen’ er et greb, der desværre forsvinder i en høj og massiv fortætning.


DET LEVEDE LIV - er der grobrund for væredygtighed?

Hvad er kvaliteterne ved at bo og færdes i en massiv, fortættet byggemasse?

I ankomsten til kvarteret kunne man spørge om Aarhus ønsker sig en bymur?
Der rejser sig en ryg mod de omkringliggende kvarterer med meget få visuelle ‘lufthuller’.

I bevægelsen ind gennem kvarteret er mødet domineret af stenørken med pyntegrønt
- hvad skete der med ambitionerne om træbyggeri?

Hvad er byggehøjderne og hvilken indflydelse har det på boligerne og det levede liv på gadeplan og i gårdrum? Skyggestudierne belyser på fineste vis to karreer, ved Kriegersvej, med gårdrum der ligger i skygge størstedelen af året. Hvilket liv ser man udspille sig i gårdrum, hvor der aldrig er sol?

Hertil må der også stilles spørgsmålstegn ved opgangsfællesskabernes forhaver. Idéen har potentiale, men f.eks viser visualiseringer fra Kriegersvej en meget smal begrønning i skygge det meste af året. Her kunne man f.eks. trække på erfaringer fra forhaverne på Aarhus Ø - har disse forhaver de kvaliteterne, der ønskes i et semi-privat uderum?

Og helt overordnet i forhold til skyggestudier/daglys - hvad vindes der i dagslysforhold,
når mansardtagene tilføjes kæmpe kviste?


ØKONOMIEN - er den også socialt bæredygtig?

Bliver det kun økonomisk stærke, kommercielle kæder der kan klare m2 prisen i Banekvarteret? Aarhus er allerede ramt af butiksdød, så hvilket erhvervsliv forestiller man sig kan overleve i Banekvarteret?

Hvad er planen i forhold til fordelingen mellem almene boliger og ejer-, andels- og private lejeboliger? Ghettopakken ligger pres på de almene boliger - så hvor skal borgere med lavindkomst bo? Er det med i overvejelserne for Banekvarteret?


BÆREDYGTIGHED - og biodiversitet

Er det muligt at bevare eksisterende natur langs banegraven og understøtte ny biodiversitet i en større skala? Har biodiversiteten nye, gode kår med lidt hængende haver, sedumtage og træer?

Bilfri bydel - meget positivt, men bildæk med 700 (?) parkeringspladser, er det bilfrit? Transporten ind og ud af kvarteret/bildækket skal jo medregnes. Kan man forestille sig at Aarhus blev mere attraktiv for cyklister og bruge pengene på super-cykelstier i stedet?

Med så stor bebyggelsesprocent er der også ubesvarede spørgsmål til de tiltagende skybrud. Hvor føres regnmængderne hen? Skal det indgå og genbruges i kvarterets vandforbrug til toiletter og vaskemaskiner? Eller ender det på Halls Sti/Kriegersvej/Bruuns Bro/Frederiks Bro?

Lad de høje ambitioner være bæredygtige og biodiverse - i stedet for høje byggemasser.
Og ja, bære-/væredygtighed og biodiversitet koster penge - spørgsmålet er om vi har råd til at lade være?