Vi har fulgt med i borgermødet på Facebook og læst projektmaterialet igennem - og vi sidder tilbage med megen undring - og rigtig mange spørgsmål.

Det fremgår flere steder i projektmaterialet, at man i Banekvarteret ønsker en ”bilfri og tryg bydel” og at man ved at skabe et bilfrit miljø får renere luft og mindre trafikstøj fra tog og biler.
Vi bifalder ideen om et kvarter med renere luft. Men ved at placere tog og biler under jorden, tænker vi ikke at luften bliver mere ren!?
Med en øget tilstrømning af beboere til Banekvarteret kommer der flere biler til området, hvilket man ønsker at afhjælpe med et bildæk. Vi kan ikke se hvordan dette tiltag skal skabe mere ren luft. Når man sender bilerne under jorden, er der stadig forurening af luften. Vi ønsker bl.a. at vide hvordan udluftes bildækket og hvor ledes osen fra bilerne hen?
Som vi ser det udskifter man nuværende forurening fra tog med en massiv mængde os fra biler.

Projektet indeholder et bildæk med mulighed for beboer parkering.
I den forbindelse har vi følgende spørgsmål. Bliver hver beboelsesenhed solgt med en parkeringsplads eller vil det være muligt at leje en? Det ser ud til, at der i flere andre områder er en høj udlejningspris på P-pladser, hvilket får beboerne til at vælge den mulighed fra. Derved øges presset på de omkringliggende kvarterer. Med et Frederiksbjerg, hvor det allerede nu er svært at finde en parkeringsplads, hvor tænker man så at besøgende og gæster til beboerne i Banekvarteret skal parkere?
Intensionen er at adgang til området sker via Kriegersvej, men hvordan vil man sikre, at Jægergårdsgade og de små gader ned mod Hallsti ikke bliver een stor vendeplads - hvor folk der skal ind i det nye kvarter, gods og andet bliver droppet af?
Vi er med andre ord bekymret for den enorme trafikale situation - dels under selve opførelsen af den nye bydel, men bestemt også når den ER etableret. Der frygtes et helt andet flow i vores nuværende rolige beboelsesgader.

I projektmaterialet med de nydelige visualiseringer er der mange fine intentioner, som desværre har meget lidt bund i virkeligheden. Bl.a. er der generøst plantet høje træer på hovedparten af billederne, når det samtidig er tydeligt at muligheden for netop høje træer ikke kan realiseres, da betondækket ikke giver base for et tilstrækkeligt stort rodnet.
Flere steder virker materialet misvisende. Man har bl.a. på tegningen af byens gulv valgt at lægge skygger på træerne - og ikke på de nye bygninger. Dette giver den effekt, at træerne virker større end bygningsmassen og skaber en illusion om et område, der er grønnere end det er muligt at realisere! Træer og grønne områder skaber en bedre stemning på billeder, og det er sikkert også derfor, at det nye P-skilt i Dybbølgade har vokset sig til et stort flot træ.
Vi stiller os desuden uforstående overfor ideen om at banegraven ved udvidelsen i 1935 brutalt rev byen fra hinanden. Århus har været delt i syd og nord for banen mindst lige så længe som banen har eksisteret - som det bl.a. er muligt at se på billedet fra år 1900 (s.21 i projektmaterialet). Derimod virker det til, at netop banegravens udvidelse har givet plads til de høje flotte træer langs Hallsti og den natur der nu trives på banearealerne - og dermed skabt den grønne kile som trækker naturen fra Ådalen ind i midtbyen. Træerne skal i forbindelse med projektet lade livet i en såkaldt forgrønning af området, hvor man i stedet for erstatter den nuværende vilde natur med velfriserede altankasser og små afrettede planter som kan gro på betondæk.

I projektet gives der udtryk for et ønske om bedre rammer for børn og børnefamilier i det nye Banekvarter. I den forbindelse vil vi gerne vide, hvor disse børn i øvrigt skal have deres hverdag? Hvordan ser det ud med daginstitutioner, hvor mange børn regner man med, at der skal bo i området og er der plads på Frederiksberg Skole til alle de nye små beboere? Vores oplevelse har været, at der på nuværende tidspunkt er lange ventetider på at få sit barn passet på Frederiksbjerg.

Ved gennemgang af projektmaterialet studser vi desuden over gentagende brug af ordet ”Tryg bydel”. Hvad menes der med det? Hvordan garanteres dette? Som vi ser det, er Aarhus og Frederiksbjerg i det store hele et trygt sted at leve. Vi er glade for at man vægter tryghed højt i Aarhus kommune, og vil i den forbindelse gerne vide, hvordan man opnår dette, når man fx laver p-kælder af den dimension?

Som indfødte århusianere med familietilknytning til Frederiksbjerg gennem generationer der strækker sig mere end 100 år tilbage, føler vi stor tilknytning til kvarteret.
Projektet kommer til at have gennemgribende betydning for Aarhus som by, Frederiksbjerg og områdets beboere. Vi sidder tilbage med en forundring over at Aarhus Kommune kan lave så gennemgribende et projekt og nå så langt uden at have inddraget byens borgere. Vi føler at alt for mange beslutninger allerede er taget og for mange penge på nuværende tidspunkt er postet ind i projektet. Det føles som om, at denne borgerhøring er en eftertanke, der ikke kommer til at have indflydelse på det kommende projekt.

Maria Gøtzsche, Thomas Svendsen, Helene Aasberg
Dybbølgade 11