Som stolt og glad indbygger i Aarhus ser jeg med bekymring på den udvikling, der finder sted i byen i disse år. Store, massive og uskønne byggerier skyder op overalt i byen som en del af byrådets plan om fortætning og forøgelse af byens indbyggertal. Tiden er nu en anden og med en pandemi, der langt fra er under kontrol og med udsigt til måske tilbagevendende epidemier, er det måske et godt tidspunkt at stoppe op og evaluere denne vision.
Tiden under corona har netop vist os, at der i byerne er stor brug for luft, lys og grønne arealer, hvor byens borgere kan søge ud. Der har været pres på de grønne fællesarealer, og jeg tænker, at man i fremtidige projekter er nødt til at corona-certificere disse, så vi ikke får skabt en by der er uhensigtsmæssig at leve i.
Jeg har med interesse læst udspillet om overdækning af banegraven og kan se nogle spændende muligheder med tilbageførsel af oprindelig kvarterer ved banen, men min umiddelbare tanke er at projektet er ude af proportioner til og virker temmelig bastant i et fredeligt boligområder.
Jeg savner, at det træder tydeligt frem hvad byen og dens brugere får tilbage ved så massivt et byggeri som det, der er på tegnebrættet. Nogle spørgsmål trænger sig på.
Skal der absolut bygges og skal det være i midtbyen?
Hvor kan jeg se at kommunen er er grøn og blå kommune? Det er vel ikke nok at opkøbe marker perifert i kommunen, så man på papiret opfylder målsætningen.
Har byen virkelig stadig brug for beboelse og i så fald er det lejligheder, der er til at betale for studerende og mindre bemidlede eller skal midtbyen kun være for de rige?
Erhvervslokaler og butiksdød? Strøget er ikke ligefrem et opløftende besøg og er fysiske butikker et behov i fremtiden, hvor meget handel allerede nu er net-baseret?
Visualiseringerne er ofte alt for dårlige og misvisende, man køber katten i sækken. Her tænker jeg b.la. på Skansepalæet og Ceres-byggeriet som eksempler, hvor det må have været tilfældet.
Biodiversitet og grønne åndehuller - er det helt utopisk at vi kunne gå foran i denne nye og nødvendige retning og vægte liv og natur frem for økonomi og vækst?
Som indbygger i Aarhus ønsker jeg mig;
Store grønne arealer som byparker og i det hele taget byrum, hvor det er rart at være (modsat Aarhus Ø).
Udendørsfaciliteter og rekreative områder til sport og andre former for fælles arrangementer/mødesteder.
En smuk og visionær by med krav til æstetikken, når der bygges. Det ender ofte galt og jeg synes at det er skæmmende at byens arkitektur tegnes af bygherre, der ikke har den store faglighed, men derimod en økonomisk interesse og det ender ofte med, at der skæres i det oprindelige udkast fra arkitekten, og vi så ender med øjenbæer som f.x. Ceres-byggeriet, Aarhus Ø, Arkitektskolen på Godsbanen for at nævne nogle få. Og jeg ved godt, at smag er individuel, men kønt er det i hvert fald ikke, og kan vi ikke godt stille lidt større krav til de bygninger, vi skal kigge på i mange år?
Et rart sted at være og leve, hvor der er plads og vilje til at beskytte og bevare det, der gør Aarhus unik og til den by vi alle holder af. Aarhus skal være Aarhus og ikke prøve at ligne andet.
Med mit indlæg håber jeg, at I politikere træffer de rigtige valg i denne vigtige fase.
