Det virker som om, at kommunen blot har fået øje på et nyt areal, som de kan tjene penge på, og nu - endnu en gang - vil ligge alle os beboeres liv i hænderne på en eller to udviklere, der jo har et primært formål: at tjene penge.
For meget Aarhus Ø: Hvad er visionen. Og hvad er ambitionen for området - andet end bare at udnytte at DSB nu skal elektrificere og tilfældigvis kan sætte nogle pæle op, der gør os i stand til at bygge mere.
Men hvad er drømmen? Hvor er ambitionen om at skabe et modigt rum, som politikere og borgere kan være stolte af, få energi af og blive inspireret af? Dette projekt lugter langt væk af flere kvadratmeter for pengene.

Tænk at Hjørring kommune skal vise sig at være mere kreative og ambitiøse end Aarhus og tør gå længere end Aarhus. (Tænker på den programserie der kører på DR nu: Giv os naturen tilbage)

Dette område - hjertet af Aarhus infrastruktur burde være NY Central Park. Bare mindre friseret og med “højere til loftet”.

Tænk, hvis man kom op fra togene og ud fra Bruuns Galleri, og så kom man ud til gamle træer og rå og livlig natur og et dyreliv, vi alle kan nyde og passe på.
Et sted, vi alle ville være stolte af og passe på. Et sted verden ville komme kørende til i tog for at se.

Det virker som om at der bare er blevet taget en kollektiv og kortsigtet beslutning om, at det eneste svar på byudvikling er fortætning. Jo jo, så med et par træer her og der.

Men når vi gør så kraftigt et indhug i byens rum og poster så mange penge i initiativer - og ikke mindst med så meget gene, som det vil medføre over flere år. Så har vi bare at have en meningsfuld fortælling. En rejse og en drøm, vi alle kan være en del af.

Lange fine præsentationer og snak om “mennesker i centrum” klinger SÅ uendeligt hult. For alle kan jo se, hvad de taler bliver omsat til. Vindtunneler på Aarhus Ø. Store mure af firkantede bygninger der gør folk stressede og presser hele byen unødvendigt.

Når fremtiden vil undersøge, hvad Aarhus Kommunes svar var på klimakrise og insekternes udryddelse, så var det fortætning og sælg ud af kommunens og byens rum med kortsigtet gevinst i sigte men langsigtet indflydelse på byens rum ude af kontrol. Det ville jeg ikke være stolt af.

Skab et byrum, vi alle kan mødes i.
I det kunne være rum i toppen af træerne med fede “arbejdsstationer”/steder hvor fremtidens medarbejder kan tage ind og arbejde “hjemmefra” og den selvstændige kan mødes med potentielle kunder.
Skab natur med café og plads til at børnene kan lege - på træstammer og i det høje græs.
Skab rum til at vi kan mødes og lave yoga i det selv samme høje græs.

Og i den videre proces bør der være krav om at minimum 110.000 stemmer bliver hørt.

Altså at snige høringsprocesser igennem på denne måde, hvor jeg kun tilfældigt kender datoen for at give svar, fordi jeg en sen aften inden tjekker en FB Update fra en bekendt.
Det er skammeligt.

Hvem end der får lov til at gøre så voldsomt indgreb i byens rum og os borgeres liv SKAL stilles det krav at lave kampagner og sikre at 110.000 stemmer - en for hver kvadratmeter - man tænker der skal plastres ind på det område der - bliver hørt.

Mvh Mette Freisner Johansen
Lead Project Manager, Vestas.