Det er fint og glædeligt at ville binde byen sammen i det nye banegravsprojekt.
Dog vil det være katastrofalt at bygge op til 14 etager, da det vil skabe udsigtsgener og bryde med den eksisterende arkitektur på Frederiksbjerg. Projektet bør, hvis det gennemføres, være med en max-højde på 5-6 etager og med fortsat øje for lavere bebyggelse de steder, hvor de eksisterende bygninger er 2 etager høje. Mangler der kvadratmeter i finansieringsmodellen kunne legitimeringen være grønne områder og rekreative rum. Dette kan ikke undervurderes værdien af - og vil aldrig kunne genskabes senere i en byplan.
Der bygges højt i Sydhavnen, på Aarhus Ø og i andre yderområder af byen. Det der gør bymidten anderledes og interessant er, at den er lavt bebygget, hvilket også understregesaf al forskning om arkitektur i "human scale", som tankerne kendes fra Jan Gehl. Danske arkitekter turnerer verden rundt med danske værdier i byplanlægningen - og så sker det modsatte i Aarhus. Det overser fuldstændig værdien i byens tiltrækningskraft og turisme, som vil tiltrækkes af gode byrum og spændende arkitektur - ikke en høj bebyggelsesprocent. Find nye regnemodeller og drop de høje bygninger. Det er en ødelæggelse af byens kvalitet og visionsløst.
// Torben Vinter.
Tidligere og måske kommende aarhusianer.