Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Overdækning og nyt bykvarter over banegraven

Høringssvar vedr. Banegraven

Jeg bryder mig ikke om projektet - så er det sagt!

Udfra argumentet, at det skal være ‘økonomisk rentabelt’ , projektere man med et storskala-byggeri op til 20 etager og begrænser hermed fastholdelsen af bymæssige kvaliteter, såsom lufthuller (space), hvor øjets rækkevidde ikke når længere end 5 m. Man ignorere ligeledes de omkringliggende kvarteres særpræg.

Vi kender effekten af tæt høj bebyggelse. Se blot Aarhus Ø, som i sin midte domineres af mørke, vindomsuste gader. 20 etager vil fuldstændig udrangere byens stolte rådhustårn og sine øvrige omgivelser.

Projektet vil ødelægge det arkitektoniske og klimatiske miljø i kvarteret.
Iøvrigt, det man kalder ‘Perlekæden’, er vist mere noget arkitekter har på et stykke papir. I praksis, eksistere den ikke.

Jeg ser gerne at man bevarer brokvarterene adskilt og undgår forbindelseslinier med Frederiksbjerg. Vi er i forvejen belastet af megen trafik. Jeg håber virkelig ikke Hallssti med al det grønne forsvinder. Den er guld værd for både gående og fodgængere.

Hvem skal bo der? Eller rettere, hvem får råd til at bo der? Bliver der en social slagside og bliver Aarhus C kun for de velstillede?

Jeg op-/udfordre alle parter til at give projektet en yderligere tur i maskineriet. Banegraven fortjener en noget mere visionær skæbne.
Man kunne tænke mere grønt/vild grønt ind langs skinnerne og således skabe det vi alle råber på, nemlig en større biodiversitet i byen og hermed give lidt ekstra til byens ‘lunge’. Grøn bydel er ikke gjort med plantning af vedbend op af betonmure!
Skal banegraven overbygges, så appellere jeg til at det bliver et fuldstændigt grønt område uden bebyggelse!
Man behøver ikke altid bebygge tomter!
Det handler om byens identitet, om fremtidige, modige visioner og ikke om ussel mammon.
De 5000 tusinde nye borgere kan bo i periferien af Aarhus og nyde udsigten indover byen og glæde sig over de grønne pletter de kan se fra deres altaner.
Lad nogle kloge fagfolk (landskabsarkitekter etc) komme med deres bud.

Jeg håber ikke denne høring blot er en formalitet og at fremtidige høringer kan foregå på ‘gammeldags’ vis. Det ‘virtuelle borgemøde’ lader noget tilbage at ønske!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Kirsten Holm

Indsendt

24/09/2020 13:31

Sagsnummer

HS3381691

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H191

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00