Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Overdækning og nyt bykvarter over banegraven

International arkitektkonkurrence om Banegårdskvartret

International arkitektkonkurrence om banegårdskvarteret

Udviklingen af banegårdskvarteret, herunder banegraven, banegården og rutebilstationen, har været drøftet længe. Der har været indkaldt eksperter til foredrag på borgerkonferencer og der har været høringsperioder, byvandring mv. hvor borgerne har haft rig lejlighed til at komme med deres synspunkter.

Der arbejdes nu med en helhedsplan, som ifølge kommunens hjemmeside, forventes sendt i offentlig høring i starten af 2021.

Så langt så godt.

Så dukker der pludselig en meget kort høringsperiode for projektet om overdækning af banegraven op i september 2020, lang tid før helhedsplanen for Banegårdskvarteret overhovedet er færdig.

Det hænger bare ikke sammen.

Nu må byrådspolitikerne slå koldt vand i blodet og lige stoppe op og vurdere om det er ok, den måde det foregår på.

Der er en stor risiko for, at byplanlægningen lider en krank skæbne ved at haste beslutningen om banegraven igennem. Hvordan sikres sammenhængen i de forskellige delområder i helhedsplanen. Hvordan sikres borgerinddragelsen omkring helhedsplanen for Banegårdskvarteret?

I arbejdet med projektet for overdækning af banegraven er der, så vidt jeg ved, kun inddraget et stort lokalt arkitektfirma med nogle underleverandørere. Det er sikkert et udmærket firma, men det ville have været godt at se forskellige professionelle bud på en helhedsplan for såvel banegraven som for hele Banegårdskvarteret.

Så store projekter som både banegraven og hele Banegårdskvarteret burde udskrives som en international arkitektkonkurrence, så borgerne og byrådet kan få forskellige modeller at drøfte og vælge imellem og ikke kun et lokalt arkitektfirma.

Det er godt at se at såvel professionelle inden for byggebranchen, fællesråd og almindelige borgere i høringssvar i indeværende høringsperiode er kritiske over for det der foregår med banegraven.

Politikerne opfordres til at have mod til at sætte processen i står og sikre, at der bliver en bedre og mere sammenhængende planlægning – vi skal trods alt leve med et nyt Banegårdskvarter måske 100 år.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mogens Knudsen

Indsendt

24/09/2020 14:26

Sagsnummer

HS7055236

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H191

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00