Jeg vil savne at komme i sync med mig selv sådan som jeg ikke får mulighed for så mange andre steder, når jeg færdes i byen som på Halls Sti: Det store himmelstrøg over banegraven, den lave eller fjerne belysning fra byen om aftenen og roen fra trafikstøjen gør noget magisk ved at bo i dette område og færdes der. Der er både by og vild natur.

Som beboer på Langenæs i et højhus med udkig til og opad to andre højhuse, alle i 13 etagers højde, oplever jeg at der tit er meget blæst og storm, der står ind på og imellem bygningerne. På arealet udenom forvandles blæsten tit til en halv orkan, hvor det andre steder ville være langt lettere at færdes ude. Samme bekymring kunne man have for midterstrøget i den nye bydel samt på Halls Sti, hvor man kunne frygte, at der opstod en vindtunnel-effekt.

Jeg mener ikke, at Aarhus skal huse 5000 flere mennesker som skitseret i det massive byggeri, og jeg kan ikke få øje på helhedssyn i forhold til klima og velfærdsbetragtninger.