Banegravsprojektet er så omfattende, at det må være en anledning til at stille spørgsmålet: Hvad er det for en by, vi ønsker? Både nu og i fremtiden.

Jeg har boet i Aarhus siden 1986, hvor jeg flyttede hertil for at påbegynde studier. Jeg lærte byen at kende som verdens mindste storby. Den har både spændende arbejdspladser og et rigt kulturliv. Det er der mange andre byer, der også har. Men så har Aarhus noget, som er helt unikt for en by af sin størrelse. Vi er tæt på fantastisk natur og har nem adgang til den, uanset, hvor vi er.

Mod syd strækker Marselisborg skovene sig langs smukke sandstrande under de lave, grønne skrænter. Det er et paradis. Mod nord starter Risskov nærmest akkurat, hvor midtbyen stopper. Mod øst ligger Aarhusbugten og minder os om, at vi bor i en søfartsby, og at Mols, Helgenæs, Samsø og Tunø ikke er langt væk. Mod vest åbner Aarhus Å og Brabrandstien en grøn kile helt ind i byens hjerte ved Mølleparken. Det samme gør banegraven, der åbner byen mod åbne landskaber og solnedgange.

Det, der gør Aarhus enestående, er ikke bygninger, men adgang til natur. Vi har det blå og det grønne helt inde i midten af byen. Og uanset, hvilken retning, vi vender os I, er der nem adgang til lys og luft. I en tid, hvor byer vokser og udvider sig med stor hast er det en umistelig værdi.

I tresserne overdækkede vi Aarhus Å ved Åboulevarden, fordi vi i overensstemmelse med tidsånden var overbevist om, at trafik var vigtigere end byliv. Nu har vi så brugt et par årtier på at fjerne overdækningen, så vi igen kan nyde den særlige kvalitet, der kommer af at have en å midt i byen.

Nu overvejer vi så at overdække banegraven. Hvordan mon vi vil tænke om en sådan beslutning om 30 år?

Jeg er overbevist om, at fremtidens by vil lukke naturen ind i byen, fremfor at overdække den. Jeg er overbevist om, at bæredygtighed ikke kun vil handle om at bruge teknologi til at reducere energiforbrug, men i høj grad også vil handle om at skabe plads til mange arter. Jeg er overbevist om, at mennesker i fremtiden i endnu højere grad vil værdsætte det grønne og det blå.

Vi fortætter på livet løs i Aarhus. Det er der mange gode grunde til. Men med banegravsprojektet er jeg bekymret for, at vi forringer en helt særlig, og uoprettelig værdi i Aarhus, nemlig adgang til naturen lige uden for vores gadedør. Og jeg er bekymret for, at vi træffer en beslutning, som følger tidsånden og opfylder kortsigtede mål, men ikke er visionær og ikke skaber fremtidens bæredygtige by, der skaber gode liv for alle.