I har givet mig mulighed for at komme med et høringssvar ang ”Banegravsprojektet” og den vil jeg hermed gribe. Jeg vil i det følgende gå både analytisk og emotionelt til værks.
Vi hører dem hver eneste morgen. Piloteringsmaskinerne. Den kraftige dybe lyd, der runger over hele byen og som for nogen er sød musik i en symfoni af byplanlægning, vækst og fremskridt og for andre en dyster, monoton lyd af et ildevarslende maskinel jerngreb på en tilfangetaget sjæl.
Der bliver bygget meget og der bliver bygget tæt. Det er en nøje beskrevet strategi der går under navnet byfortætning der med et mål om at få 5000 flere indbyggere til Århus C pr år. Her er vi nødt til at stoppe et øjeblik. Jeg har stadig svært ved at acceptere ”byfortætning” som en positiv ting. Flere mennesker på mindre plads kan jeg ikke få til at gi´ mening. Jeg hører argumentet at det skulle gi´ et ”grønnere” regnskab, men det argument mangler jeg stadig at se et regnskab for.
Flere mennesker vil tilføre byen flere biler, mere affald vil akkumulere, flere skadedyr vil søge de tætte bygninger, endnu flere områder bliver henlagt i skygge og vores forbrug vil stige. Det regnskab stemmer ikke og strider mod alt hvad vi fra officiel side melder ud angående klimapolitik, og trivsel. Og i en desværre alvorlig virkelighed, hvor vi i højere grad er eksponeret for farlige vira som i øjeblikket, giver det heller ikke mening at vi flytter tættere sammen og ovenpå hinanden. Det er nærliggende at tro, at byfortætningsplanen er til for at tilfredsstille vækstmodellen alene mere end det generelle behov. Sådan kan det se ud, betragtet fra individet.
Topografisk set er Århus en muslingeskal. En sådan struktur har igennem tiderne indbudt til en flad byggestruktur hvor man bygger i højden på toppen af muslingeskallen og holder sigtelinjerne fri for at bevare kontakten til vandet og dermed også bevarer en harmonisk balance med topografien. At bygge i højden midt i byen er et brud med alle de smukke linjer der ellers har præget byen og det har vi set en del af de sidste 15 år. Det er i gang med at kvæle byen og dens sjæl. Når alle pladser bliver fyldt op med høje bygninger kan vi ikke længere ånde. Som Mariager Fjord der var ved at blive kvalt af iltmangel pga alger.
Ovenstående er nok en klar indikator for at jeg er skeptisk over for banegravsprojektet. Som udgangspunkt kan jeg ikke få øje på behovet og der er nogle punkter i materialet der falder mig for brystet.
-Jeg synes det allerførste der trænger sig på er spørgsmål om behov. Vi mangler ikke boliger i Århus. Der er ikke flere ventelister. Boliger står tomme. Kunne det være en indikator på at vi har nået et mætningspunkt?
-Hvilken del af projektet retfærdiggør det samlede projektet. Der står i materialet at de 110.000 kvm bolig er et nødvendighed for at finansiere projektet. Så synes jeg at bygninger kommer før byliv og byrum. Det harmonerer ikke med hvad Århus Kommune har som beskrevet strategi.
-”Vi vil skabe en bilfri bydel” Det kan jeg slet ikke få til at gi´ mening. Med tilførslen af 700-1000 flere biler til området vil den i forvejen voldsomt pressede trafik blive endnu mere tæt. Jeg kan selvfølgelig godt forstå at der ikke kommer til at køre biler på gaderne i den nye bydel, men bilerne skal stadig til og fra området. Bilfrit er det ikke.
-Bruunsbro, Frederiksbro, Kriegersvej og de små brostensgader fra Jægergårdsgade bliver henlagt i skygge. Vi får en midtby der bliver mere og mere mørk. Det er ikke fordrende for byrum og byliv.
Jeg vil slutteligt sætte et meget stort spørgsmålstegn ved om dette projekt er nødvendigt? I en tid hvor vi skal sikre jordens fremtid i forhold til ressourcer, klima og menneskelig trivsel, vil jeg klart anbefale at vi stopper nu. Mere er ikke altid mere.
Med venlig hilsen
Thomas Qvist
Marselisborg Allé
Frederiksbjerg Øst
