Hvis Aarhus gerne vil fortsætte med at lade pengene styrer byggerierne i byen er der ingenting lært af klimakrise, Corona-krise og en bred efterhånden evidensbaseret viden på, hvor sårbare og ensomme mennesker føler sig i den tætte og skyhøje bebyggelse. Det er bevist at mennesker ikke har fællesskaber og alm. snak i kvarterer, når bygningerne bliver højere end 5 etager. Der er ingen føling og samhørighed når man bor over 5 etager oppe. Men det går jeg udfra at der er taget stilling til.... Endvidere er det helt ude af trit og gøre banegraven helt bygget til og med henblik på mere trafik og masser af Co2, når nu vi ved at kloden ikke holder til dette. Mennesker har brug for luft og grønne områder for at trives. Og her vil jeg ikke referer til alle de beviser der ligger iforhold til ensomhed og kriminalitet koblet sammen med arealet af grønne områder....Det regner jeg også med at der er taget stilling til. Regningen kommer jo bare andetsteds i systemet, når der bygges på denne måde. Udover dette har jeg været vidne til det nye byggeri i Odense Centrum. Borgerne er trætte og vrede over larm igennem 6 år fra byggeprojekter. De nye høje huse, som er bygget klods op og ned af det ældste kvarter i Odense, H.C.Andersen kvarteret har lejligheder, der ikke er særligt mange, som gider bo i. De er kolde og har ingen hverken arkitektonisk, æstetisk eller funktionel forbindelse til kvarteret. Og de små byhuse har demonstreret mod de høje bygninger, som nærmest er placeret i baghaven og udsigt og lys der er forsvundet. Hvis Aarhus vil fremstå som moderne og vil være en by for mennesker.....og som tilgodeser den fatale klimaproblematik skal banegraven ikke bygges til, som det på nuværende tidspunkt er planlagt. Lav oaser, lav grønne byrum og hvis bygninger, så byg lavt.