Borgere ønsker ikke tæthed. Og lys og fantasi savnes.
Tak for jeres fokus på at tænke byliv før byrum før bygninger. Hvad er det gode byliv? Hvad skal der til for at man trives i en by og der skabes fællesskab og leg? Hvordan sikrer og fremmer rammerne dette byliv. Der skal være lys og luft, grønne åbne områder og inviterende adgang. Derfor er det svært at acceptere præmissen om at det skal være højt og tæt. Det er som om den præmis afholder fra at tænke byliv før byrum før bygninger.
Trivsel er også en smuk og gavmild arkitektur. En der giver noget fra sig. Tænk hvis der blev bygget noget som vi kunne være stolte af. Som var en juvel, en skønhed, placeret i grønne omgivelse. Billeder i arkitektprogrammer er taknemlige og skuffelserne venter forude. Det har vi set i Aarhus flere gange. Gad vide hvad man har lært af de andre projekter?
Planer kan ændres undervejs - ofte af økonomiske grunde - og jeg synes at kommunen, hvis I går videre med dette - skal indlægge nogle meget strenge klausuler om hvordan kvalitet og skønhed og grønne løsninger bevares og skal realiseres.
Det kan være fint at binde byen sammen og dejligt med et andet stykke nedgang til perron end det der er nu. Og det er dejligt med de ambitiøse grønne målsætninger, men jeg savner fantasi og leg i arkitekturen og en arealmæssig prioritering af det grønne, hvor der er noget, der stadig er muligt og åbent. Kvarteret skal have en aarhussignatur og ikke være en kopi af et hvilket som helst nybyggerkvarter i en storby. Aarhus skal give sig til kende som by med et fokus på hvad vi kan sammen, os borgere. Måske skal der nogle lidt skæve profiler ind til at tænke med - nogle fra kunstverden - nogle fællesskabstænkere - nogle der ved hvad der er godt for menneskers sjælefred og forbindelser.