Det kan give god mening at identificere og bygge på de tilbageværende kvadratmetre og kubikmetre i Midtbyen. Men det er også en ultrafølsom proces, som alt for ofte ender med beskæmmende byggeri af ringe kvalitet end vellykkede bolig- og erhvervsområder. Hvert byggeri tager ressourcer væk fra den almindelige befolkning og privatiserer dem, og det sker desværre på udviklernes og investorernes præmisser – ikke på borgernes.

Aarhus Kommune elsker at få nye borgere – det er skatteydere. Men der er også byggemuligheder i omegnskommunerne, og de har alt andet lige mere brug for skattekronerne. Den usunde mellemøkonomiske balance burde regering og folketing tage sig af og få gjort noget ved. Men set fra kommunalt hold har byrådet et ansvar for at tænke sig om grundigt og længe, og at tøve og stille skrappe krav til bygherrer og investorer. Dette glemte Aarhus Kommune at gøre på havnen og i Ceresbyen. Nu må man snart have lært lektien i byrådet. Man kan frygte at den høje boligdensitet medfører dårlig bokvalitet, gråt-i-gråt miljø, optrappet kriminalitet, mangel på byliv osv., som det ses i lignende kvarterer.

Planen for Banegraven lider af tre skavanker. Byggeriet er for tæt. Det er for højt. Og der er alt for lidt grønt. Ja, det ser jo skønt ud på tegningerne, men et nærmere kig på tal og tegninger må gøre det klart for Byrådet, at der er tale om et skønmaleri. Beskygningen af tegningerne giver indtrykket af, at der er meget lys og sol – men det er vist kun midt på dagen midsommer, at så gunstige forhold kan ses. Og der er grønt alle vegne, men hvis man måler efter, gives der ikke reel plads til, at noget gror godt i dette miljø. Det er ren blændværk, som ikke har bund i virkeligheden.

En opfordring til kommunen er at vende processen om. Gøre det klart for Banedanmark, hvor meget der maksimalt kan bygges på arealet over banegraven. Det er ikke kommunens opgave at have ondt af Banedanmark eller investorerne, og kommunen skal ikke lade sig diktere af, hvad der skal til for, at det finansielt kan hænge sammen privatøkonomisk. Lige nu foreslår Banedanmark 110.000 m2 til for at finansiere en mulig overdækning. Det er svarer til ca 1.000 boliger på i gennemsnit 100 m2. En så stor boligmasse kommer til at have en negativ indvirkning på resten af området, da det vil være dominant i forhold til den eksisterende boligmasse. Hvis man laver en undersøgelse af områder i Aarhus på det samme areal og kigger på deres boligmasse overstiger man ikke 42.000 m2, det vil altså næsten være en tre-dobling på dette areal.

Det er meget betænkeligt med et højhus på dette bymæssigt sårbare område. Æstetisk set er vi allerede belemret med katastrofalt tarvelige højhuse i nærområdet til Banegården. Et højhus på 20 etager vil komme til at rage højere end de nuværende højhuse, der helt uforståeligt har fået dispensation. Der vil komme indkigs- og skyggegener for alle beboere i de tilstødende områder. Baggårde er ikke længere små oaser for de omkringliggende byggerier, da der vil være direkte kig fra højhusets mange vinduer.

Den nuværende plan vil også gøre livet surt for de nye beboere på. Idematerialet til planerne fremviser et glansbillede af en mulighed for at kunne give mennesker ophold imellem bygningerne, men dog er der noget i materialet, der ikke hænger sammen. Der ønskes etableret et opholdsareal gennemgående for hele arealet med samme bredde som Hans Broges Gade – denne gade har etagebebyggelse på 4-5 etager, og der er lys og luft i gademiljøet. Banegravsprojektet fremlægger, at de tilstødende huse til den gennemgående gade vil være i højden af 10-12 etager altså 2-3 gange så højt, som i Hans Broges Gade. Jo højere man bygger, jo mere luft bliver der nødt til at være imellem bygningerne. Ellers bliver arealet surt, mørkt, kedeligt, kriminalitetstiltrækkende, gråt og skræmmende. Opstillede blomsterkummer og gyngestativer vil ikke hjælpe.

Man bør ikke bygge over 6 etager, hvilket også er indskrevet i den nuværende kommuneplan med henvisning til højhuspolitikken. Alle højhuse bør op i højlandet i byens udkant. Vi håber, at dette efterhånden er gået op for byrådet i forhold til bylivskvalitet.
Skab den ideelle bydel, både for nye beboere, og fortsæt den eksisterende skala fra det superattraktive Frederiksbjerg. Et nyt byområde skal skabe kvalitet til byen, og man kan med fordel lære af de gamle områder, som befolkningen virkelig synes godt om.

Det er en ommer, byråd. Det er på tide, at I institutionaliserer en ny tankemåde i byens udvikling. Borgerne har krævet det i efterhånden mange år, og nu bør I begynde at lytte.