Jeg vil gerne stille spørgsmål til og forsøge at rette opmærksomheden mod hvad der synes at være grundlaget for den nye tiltænkte bydel, og det behov som projektet ønsker at imødekomme.

Den grundlæggende idé synes at være at banegraven i dens nuværende form er 'spild af plads' holdt oppe imod hvilke potentialer der gemmer sig i dette blanke område på bykortet.
Denne idé synes ikke at italesætte et presserende behov, men snarer udbytning af plads for bymæssig gevinst. Så vidt arbejdes der altså her med en forestilling.

Mange peger i debatoplæggende på æstetiske dimensioner, og at banegraven ikke bidrager positivt til disse i nogen grad. Også dette er et imaginært skøn, som ikke garanterer yderligere trivsel for borgere, by-brugere eller de natur- og miljømæssige betingelser for liv.

I visionen for banegraven gives løsninger til problemer som stort set udelukkende er af bekymring for byen, byens sammenhæng og byens virksomhed. Men der gives ingen dokumentation for at disse problemer rent faktisk eksisterer. Jovist, alting kan altid blive bedre såfremt vi er i stand til at forestille os det, men mon ikke der er huller i kommunekortet, som har mere behov for sammenhæng og kunne give glæde til andre end dem som blot bor på den ’rigtige’ side af ringgaden.
Et eksempel kunne være bedre transport- og færdselsmuligheder for de som bor i de ydre bydele, og som på sin vis skaber det akutte behov for parkeringspladser. I forlængelse kan man stille sig spørgsmålet om hvorvidt mere byggeri overhovedet er en løsning som bør prioriteres, eller om vedblivende byggevisioner egentlig er årsagen til de udfordringer man forsøger at løse i større kontekst.

Jeg synes at der i oplægget mangler en forklaring på hvordan mere udvidet bebyggelse egentlig løser noget i kontrast til afhjælpning på et mere fokuseret infrastrukturplan. Hvorfor skal der et stort helhedsinddragende projekt til? Er det ikke muligt blot at fokusere på eksempelvis støj og vild natur (tydelige behov), i stedet for at sigte efter at overbevise med imponerende visioner om en ny bydel, som nødvendigvis må få store og ikke tydeligt positive konsekvenser for bæredygtighed?

I vores forbrugsbetingede liv synes vi til tider, hvis ikke ofte, at glemme at også vi er en del af naturen. Med andre ord er plads til naturen en betingelse for mennesker; om ikke andet en meget grundlæggende betingelse.
Naturen lider de facto under befolkningstilvækst og i forlængelse her af befolkningstæthed. Personligt mangler jeg også en problematisering af dette i oplægget for projektet. Som grundlag bør kommunen lave omfattende research af de mulige negative konsekvenser af et sådant projekt, og fremlægge disse for berørte borgere, fremtidige og nuværende. Forskønnelsen af projektet i det foreliggende materiale vidner ikke om at man har taget negative konsekvenser med i overvejelserne. Også her kan der stilles spørgsmål til behovet for en ny bydel.

Hvad der dog foreslås som en løsning er udvidet bevægelsesmulighed henover banegraven. Hvori består behovet for noget sådan? Er der for langt rundt om banegraven. Banegravens størrelse taget i betragtning virker dette behov relativt beskedent. Hertil pynter det bilfrie incitament også lidet, områdets størrelse taget i betragtning. Endnu engang vil jeg argumentere for indgreb proportionelt til det problem som forsøges løst, og som sådan synes det stadig i højere grad påfaldende at løse problemet om mere natur – ikke mere by.

Vi kan også stille spørgsmål til om der egentlig er adgang til den fornødne teknologi, som er nødvendig for at realisere et sådant ambitiøst projekt. Hvordan ville en ny bydel tage sig ud i miljømæssig effektivitetsgevinst hvis man ventede 10 år med at bygge den? Mange af de løsninger som vi forestiller os skal hjælpe til at nå de udstukne verdensmål er stadig under udvikling. Med hvilken sandsynlighed vil vi stå med potentielt forældede tiltag ved færdiggørelsen af byggeriet?

Konkret set er projektmaterialet også meget sjusket udfærdiget. Der er stavefejl, billeder med forkerete henvisninger til afmærkning på kortet, man argumenterer med modsigende FN verdensmål og slår sig op på bæredygtighedsintentioner som ikke er tydelige i den egentlige beskrivelse af projektet. At projektforlægget synes at være skrevet med hovedet under armen, skaber utryghed problemer i planen som først vil åbenbare sig senere i anlægsfasen.

Yderligere har jeg personligt en stigende grad af mistro til at Aarhus kan facilitere et byggeprojekt af denne størrelsesorden når blikket rettes mod Aarhus Ø og Letbanen, hvor mange oplagte infrastrukturelle fejltrin kan observeres. Tendensen til at tage munden for fuld er slående og har mærkbare konsekvenser for almen benyttelse af byrummet, infrastrukturelt og i sidste ende for den individuelle borger. Gad vide om der ikke kunne høstes mere anderkendelse med et mindre projekt der var gennemtænkt, gennemført og brugerinteresseret.

Alt i alt kunne tildækning af banegraven være en god idé, men det lader for indeværende til at være et prestigeprojekt, som ikke tager højde for negative konsekvenser. Dette vidner om at man forsøger at sælge projektet, og bliver i forlængelse et udtryk for manglende selvindsigt blandt forslagets forvaltere. Et projekt som på tydelig vis direkte tager oprigtige og presserende behov under behandling vil i min optik stå stærkere.

Desuden bakker jeg op om de debatindlæg som taler for naturintervention og et grønt åndehul, etablering på ’det gamles præmisser’, større inddragelse af borgere med specifikke behov og en generel ydmyghed overfor behovet for større byggeri. Jeg er også skeptisk overfor ekstensivt antal beboelseskvadratmeter på så lidt plads, og for at man har i sinde at implementere funktioner i byggeriet som ikke peger på direkte afkast, såsom daginstitutioner, indendørs forsamlingsarealer, kulturtilbud osv.
Jeg ser frem til fremtidige projektforslag med tidssvarende ambitioner.