Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Overdækning og nyt bykvarter over banegraven

Nej tak til tæt og høj bebyggelse.

Det byfortættes voldsomt i disse år, hvor der ofte mangler rekreative områder indtænkt i nye områder, se på Aarhus Ø, Ceresbyen og området omkring Godsbanen masser af høje og ikke ret interessante bygninger der ligger alt for tæt.
Vi lever i en tid med stort fokus på klimaet og vigtigheden af, at vi for alvor gør noget nu for at nedbringe vores CO2-udledning. Der har længe været talt om bilfri by og derfor virker det højst mærkværdigt, at man nu ønsker at etablere et dæk over banegraven med plads til en masse biler, og den dertil hørende trafik der følger med. Der nævnes også etablering af flere butikker, en gåtur rundt i Aarhus viser med al tydelighed, at tomme butikslokaler er der nok af i Aarhus.
Vi lever desuden i en tid med COVID-19, hvor vi skal holde afstand til hinanden og hvor mange nyder godt af, at komme ud i naturen, spise sammen med afstand i den nærliggende park, skov eller strand. Derfor vil det være oplagt, at lade være med at dække banegraven til og have fokus på mere biodiversitet langs strækningen, og dermed ikke skabe et øget pres på eksisterende parker. Hvis man endelig vil dække banegraven til, så anlæg et stort rekreativt område, måske kombineret med boliger i en byggestil og størrelse der matcher området og som giver plads og luft til de eksistrende bygninger i områderne. Skabe et sted hvor man har lyst til at bo og opholde sig og gerne med fokus på genanvendelighed og diversitet i byggestil og materialer. Således at der fortsat er rart og stemningsfuldt at bo på Frederiksbjerg og i Aarhus.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lene Berstrand

Indsendt

24/09/2020 22:22

Sagsnummer

HS8744683

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H191

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00