Gå til hovedindhold

Høringssvar

Helhedsplan og Tillæg nr. 60 til Kommuneplan 2017 for Ø-gadekvarteret

kommuneplanstillæg nr. 60, helhedspræg og vigtige detaljer

Helhedsplanen, med tillæg nr. 60, er et imponerende og for byens borgere glædeligt dokument.
Dokumentet peger på de mange værdier, som Ø-gadekvarteret rummer, og som byens politikere skal vide at værne om for borgernes og deres egen skyld .
Her har vi sort på hvidt, at eksisterende opholdsarealer skal opretholdes og udbygges! (s. 62) Tak! Slip i facaderækken som markeret på rammeplan skal opretholdes ubebyggede: variation, adgang, indkig sikres, (s. 61) tak!
Så mangler vi bare en sikkerhed for, at der ikke dispenseres i forbindelse med en evt. investors køb af ejendom i området. Man kan bare tænke på den nyopførte ejendom i Sjællandsgade 85 med franske altaner, som ikke er stilen i området, eller det gyselige byggeri på hjørnet af Sjællandsgade/Nørre alle (Det gamle bageri, Sjællandsgade 1). Heldigvis har aktive beboere fået overbevist byrådet om det totalt fejlagtige i projekt Sølystgade 21, jeg håber vi ikke skal se flere sager af den slags. Naturligvis er der huse i området, som ikke er bevaringsværdige, men kommuneplanstillægget tydeliggør, hvilke faktorer der er væsentlige for kvarteret og bør overholdes i forbindelse med evt. nybyggeri.
Vi undrer os over at Sjællandsgade 102 er bevaringsværdig, mens denne bygnings tvilling, nr. 100 ikke er det. Lige som også Sjællandsgade 104 af uransagelige grunde ikke er bevaringsværdig. Ligeledes undrer det os, at den lille smøge mellem matrikel Samsøgade 9 og (garage) og Samsøgade 5 (garage) ikke ses på kortet. Den skulle nødig bebygges!
Endelig, som en krølle på det hele, områdets belysning: vi håber meget, at de i midten af Sjællandsgade/Samsøgade ophængte lamper ikke bliver erstattet af standerlamper ved fortovskanten.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Helle THOMSEN Dalgaard

Indsendt

05/11/2020 23:18

Sagsnummer

HS1953955

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Midtbyen
Hørings-id

H194

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00