Geotermisk anlæg til fjernvarme ved Skejbyvej (etape II)
Luftfartssikkerhed
Trafikstyrelsen har gennemgået det fremsendte materiale med henblik på projektets eventuelle påvirkning af luftfarten, herunder særligt helikoptertrafikken til og fra Aarhus Universitetshospital.
Det fremgår af materialet, at der i forbindelse med borearbejdet forventes anvendt en borerig med en højde på ca. 40 meter. Trafikstyrelsen har ikke bemærkninger til på boreriggen samt den permanente bebyggelse, men gør opmærksom på, at hvis der i forbindelse med projektet anvendes kraner eller andet midlertidigt materiel med en højde på mere end 100 meter over terræn, skal der inden opstilling ansøges om tilladelse hos Trafikstyrelsen med henblik på en vurdering af den eventuelle påvirkning af luftfarten.
Flaring
Det fremgår endvidere af materialet, at der under borearbejdet kan forekomme udluftning eller flaring af gas.
Trafikstyrelsen gør opmærksom på, at flaring kan have betydning for luftfarten. Afhængigt af flaringens højde og omfang kan den påvirke lufttrafikken i området, herunder helikoptertrafikken til og fra Aarhus Universitetshospital.
Ved planlægning og gennemførelse af eventuel flaring bør der derfor tages højde for den mulige påvirkning af luftfarten. Hvis det ikke kan udelukkes, at flaringen kan påvirke flyvesikkerheden, bør aktiviteten forudgående koordineres med den ansvarlige for helikopterflyvepladserne ved Aarhus Universitetshospital.
Trafikstyrelsen står til rådighed, hvis der er behov for en nærmere vurdering af de luftfartsmæssige forhold.
Download høringssvar som pdf