Spring til hovedindhold

Høringssvar

Geotermisk anlæg til fjernvarme ved Halmstadgade

Afvejning af tidsplan og økonomi ift. beboernes sundhed og trivsel (overvej at stoppe boreaktivitet om natten)

Jeg citerer direkte fra rapportens ikke-tekniske afsnint:

"De natlige overskridelser på op 11 dB vil generelt opleves som en fordobling af
støjen i forhold til den vejledende grænseværdi, og nogle naboer kan muligvis
opleve forstyrrelser af nattesøvnen, hvilket kan påvirke sundheden hos den
enkelte. Påvirkningen er midlertidig, men konstant i de 45-60 dage ad gangen,
som hver boring tager.
Det vurderes, at støjen under borearbejdet kan medføre en væsentlig negativ
påvirkning af naboerne, afhængig af boligens placering."

_væsentlig_ negativ påvirkning!

Grundtvighus Kollegiet ligger bogstavlig talt lige på den anden side af vejen. Unge mennesker kan måske holde til meget, men det er ikke rimeligt, at de skal tåle denne støj i det omfang, som der er lagt op til her!

Man vil kunne undgå megen af dette problem, hvis man stopper boreaktiviteten om natten.

Givet at det, alt efter om der er tale om 4 eller 5 brønde, hvorvidt nogle af dem kan (og bør) bores samtidigt, vil boreaktiviteten tage 300 dage, alt gjort og sagt i worst case.

Holder man - som jeg foreslår - pause mellem f.eks. kl 22:00 og 08:00, forlænges den samlede boretid naturligvis.

Borer man mellem 08:00 og 22:00, bliver det til 14 timer i døgnet.
14 timer / 24 timer = 0,58
300 dage / 0,58 = 514,28 dage
514,28 dage / 365,25 = 1,408 år = 1 år, 4 måneder, 26 dage
Igen er dette worst case.

Givet hvor lang tid dette projekt allerede har været undervejs, vil jeg mene, at man fra kommunens side seriøst bør overveje hvorvidt det ikke er ulempen (og meromkostningen) værd at vente på, at projektet tager det længere, hvis alternativet er, at man påfører borgerne "væsentlig negativ påvirkning". Det bruger jeg i hvert fald gerne mine egne skattekroner på.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Morten Elmvig Bruhn

Indsendt

29/09/2026 00:59

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS4036603

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Klima, natur & miljø
Område
Skejby-Christiansbjerg

Hørings-id

H2050

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan
VVM og Landskab
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
vvm@mtm.aarhus.dk