Spring til hovedindhold
Afgørelse

Miljøgodkendelse og afgørelse om ikke-VVM-pligt

Teknik og Miljø har meddelt Peter Lauritzen miljøgodkendelse til oplag af ikke-farligt affald og til nedknusning af beton/tegl samt afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af VVM-pligt.
Afgørelse
vedtaget
Dato for afgørelse
fredag d. 18. september 2026
Klagefrist
mandag d. 19. oktober 2026

Afgørelsen omhandler oplag af beton, tegl, asfalt, ren jord og nedknusning af beton og tegl på adressen Brushøjvej 20, 8471 Sabro.

I forbindelse med sagens behandling er der foretaget en VVM-screening, hvor det er vurderet, at drift af virksomheden kan miljøgodkendes uden udarbejdelse en miljøkonsekvensrapport jf. miljøvurderingslovens § 21.

Godkendelsen kan ses nederst under filer eller ved henvendelse til Teknik og Miljø.
Ønsker du teksten udleveret i oplæsningsvenligt format så kontakt Teknik og Miljø på 8940 4400 eller virksomheder@mtm.aarhus.dk

 

Klagevejledning

Enhver med væsentlig individuel interesse i sagen samt visse klageberettigede organisationer kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelse om miljøgodkendelse. 

Afgørelse om ikke VVM-pligt kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen. 

En klage over afgørelserne skal indgives gennem Klageportalen til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, som videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagefristen er den 19. oktober 2026. 

Du logger på Klageportalen via https://kpo.naevneneshus.dk, borger.dk eller virk.dk, typisk ved hjælp af MitID.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Teknik og Miljø i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Gebyrets størrelse fremgår af Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales ved helt eller delvis medhold i klagen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, E-mail: 
virksomheder@mtm.aarhus.dk. Vi videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. 

Du kan læse mere om klage- og gebyrordningen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside https://naevneneshus.dk/start-din-klage/miljoe-og-foedevareklagenaevnet/vejledning/

Denne afgørelse relaterer sig til disse aktiviteter