Gå til hovedindhold
Bedre by i Viby

Bedre by i Viby

Vi er blevet orienteret om, at Aarhus Kommune/Teknik og Miljø, som en del af kommunens nye ”Fortætningsstrategi”, har planer om at give en privat udbyder til​ladelse til at rive nuværende villaer ned, for i stedet at opføre en række boligblokke på et område mellem Skanderborgvej, Bernstorffsvej og Monradsvej.
Der skulle ifølge vores informationer være tale om næsten 200 ungdomsboliger i et etagebyggeri på op til 3-4 etager i højden.

Aarhus Kommune er sikkert bevidste om, at området i dag primært består af fami​lie villaer fra 1930​erne, som typisk kun har 1-2 etager.

Opførelse af boliger med 3-4 etager vil uden tvivl medføre negative konsekvenser for kvarterets nuværende beboere:
• et højhus-​byggeri, som arkitektonisk ”skriger” til kvarterets 30-er villaer
• øget trafiktæthed i området, som i forvejen er et trafikalt belastet område
• trafikale udfordringer forårsaget af flere parkerede biler på kvarterets villave​je
• mindre eller ingen sollys i tilstødende villaers haver (p.g.a. den høje byg​ning)
• ødelagt udsigt mod Brabrand sø og skov

Som en samlet konsekvens af ovennævnte må beboere på de tilstødende villaveje sandsynligvis forvente reducerede boligpriser, og den endelige konsekvens heraf kan vi kun gætte på lige nu.

Lokalplanen har til dato givet områdets beboere en sikkerhed for, at der ikke ville blive opført byggerier, som ville stride mod kvarterets særlige miljø og byggestil.
Den fremtidige trivsel i området vil imidlertid være meget afhængig af, hvordan Aarhus Kommune vælger at forvalte den nye ”Fortætningsstrategi”.

Vi har boet i kvarteret i 25 år, og har til dato været meget glade for at bo i netop dette område med sit særlige miljø, som er præget af 1930-​byggestilen.
Vi appellerer derfor til, at Aarhus Kommune vil tage ovennævnte med i sine overve​jelser omkring eksekvering af ”Fortætningsstrategien”, så strategien ikke kommer til at sprede for mange ”skår i glæden” for de mange skatteydere, som i mange år har valgt at bo i netop dette område p.g.a. dets særlige miljø og karakter.

Venlig hilsen

Hell og Jens Duedahl
Reventlowsvej 7
8260 Viby J.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jens Duedahl

Indsendt

06/12/2020 11:10

Sagsnummer

HS4891952

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H208

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00