Gå til hovedindhold
Bedre by i Viby

Med kvarteret i hjertet!

Der er en hel del at sige til denne sag, men jeg skal forsøge at gøre det konkret og så kortfattet som muligt.

Først vil jeg starte med min egen historie. Vi er en familie på 3 med senest ankommende familiemedlem født i Aarhus, august 2019.
Vi andre 2 er tilflyttere til kommunen, men har boet i Aarhus kommune de sidste 10 år. Vi har indtil februar 2019 boet i midtbyen. I februar 2019 overtager vi vores drømmehus i Viby J.
Vi faldt for huset med det samme, men det har vi gjort før med andre huse. Det der var helt specielt ved dette hus var at vi for første gang fandt et hus der levede op til vores krav, men samtidig lå i et helt fantastisk kvarter. Vi brugte meget tid på at gå rundt i kvarteret, mærke roen, det gode naboskab og ikke mindst beundre de mange flotte, gamle huse. Vi havde den helt rigtige mavefornemmelse og besluttede derfor at købe huset, bruge alle vores penge og endda flere til. Her skal vi blive gamle, her skal vores børn vokse op og her skal vi have vores rolige dagligdag.
Det er faktisk meget unikt. At have et sådan boligområde kun 4 km. fra Danmarks 2. største by.
Blot 14 dage efter vi havde overtaget huset, blev vores glæde dog vendt til bekymringer. En sød nabo bankede på. Hun var ude med flyers. I disse informerede man om kommunens plan om at opføre etagebyggeri samt bygherres taktik om at opkøbe alt hvad der ligger af ejendomme for at rive disse ned og tjene en masse penge. Alt sammen i nattens mulm og mørke.
Hvad skulle dette nu betyde for vores dagligdag i det rolige og autentiske kvarter? Hvad vil dette betyde for vores investering? Kan vi over hovedet sælge huset med disse planer i mente?
Bekymringerne var mange og de bliver kun forstærket hver gang vi opdager at Aarhus kommune gang på gang går bag om ryggen på os husejere i kvarteret og spiller matador med bygherre. Lytter kommunen til os? Vil de reelt os det bedste?
Man kan sågar læse på bygherres hjemmeside at der vil blive opført nye lejligheder i roligt kvarter med god udsigt. De glemmer dog at nævne at det er på utallige boligejeres bekostning.

Byfornyelse, fortætning og alle de andre fine ord der ligger til grund for dette byggeri, bør virkelig værnes med respekt for dette unikke kvarter. Er der behov for etagebyggeri? Så vidt jeg er orienteret står der flere nybyggede lejligheder tomme i kommunen, endda tættere på midtbyen end dette.

Jeg kan nævne mange ulemper og gener ved et byggeri af den størrelse i et roligt kvarter som vores, men de mest fremtrædende ulemper vil uden tvivl være:

* Øget trafik til et lukket område (Flaskehals)
* Indkig til haver og bolig
* Faldende værdi på ejendomme
* Uhensigtsmæssig for udtrykket i kvarteret

Taktikken fra kommune og bygherres side var at foreslå et etagebyggeri på 6 etager. Altødelæggende for os og vores naboer. For herefter at gå ned på 4 etager. Jeg ved ikke hvem i prøver at narre, men det havde jo aldrig været på tale med 6 etager! Og nu skal vi så stå tilbage med følelsen at at være blevet hørt og takke mange gange for dette kompromis. Nix! I kan ikke, med hjertet for Aarhus, bygge 4 etager i dette kvarter, det vil simpelthen rive det hele fra hinanden. Det kan og vil vi ikke acceptere.

Rækkehuse i samme stil som villaerne i kvarteret, 1-1,5 etager byggeri med arkitektonisk respekt for området, det ville både pynte og gavne. Så hold de høje bebyggelsesprocenter i midtbyen hvor behovet for disse findes i langt større omfang end her.

Som sagt er vi tilflyttere og mildest talt skuffede over Aarhus kommune. Heldigvis er der ingen der tvinger os til at blive og en flytning til vores “hjemmekommune” kunne sagtens blive løsningen hvis i kommer i mål med et byggeri på 4 etager på trods af den klare uenighed der er fra os boligejere i kvarteret. For det første fordi jeg ikke øsnker at bo på en befærdet vej, klods op af ungdomsboliger, men også fordi jeg ikke ønsker at bo i en kommune der er så langt fra demokratisk som denne sag forelægger.

Én familie fra eller til gør jo ikke den store forskel i jeres regnskab, men jeg syntes at i alle bør forestille jer den situation at i har købt jeres fremtidige hjem, på falske forudsætninger. Forestil jer netop dette byggeri blive bygget i jeres baghave. Ville i være tilfredse med et kaffemøde og en kompromis på 4 etager fremfor fiktive 6 etager? Nej, det simple svar er NEJ. Og det vil vi heller ikke. Se blot på antallet af høringssvar. Det omtalte byggeri er udelukkende et ønske fra kommunens side. Hverken opbakning fra lokalområdet eller behovet for 4 etagers byggeri i denne bydel er til stede.

Vi er skuffede, men har kvarteret i hjertet og vil kæmpe til det sidste.

Vi bakker op om vores støttegruppe og de forslag de har forelagt jer. Alt andet vil vil fremstå som at i er gået i mod demokratiet og trukket ovenstående ned over hovedet på os.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Alexander

Indsendt

08/12/2020 19:06

Sagsnummer

HS1607031

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Viby
Hørings-id

H208

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00