Helhedsplanen - BEDRE BY I VIBY Strategisk helhedsplan for byudvikling langs Skanderborgvej
Vedr. planer om bebyggelse og byfortætning langs Skanderborgvej på strækningen gennem Kongsvang:
1) Det er postitivt at kommunen ønsker at forbedre strækningen gennem Kongsvang arkitektonisk
2) Det er endog meget betænkeligt og forkert at tænke i voldsom byfortætning på denne strækning. En ny bebyggelse gennem Kongsvang bør respektere den skala og de arkitektoniske principper der er gældende i området allerede - nemlig havebyens skala og principper.
3) Alle bevaringsværdige huse bør respekteres, bevares og deres arkitektoniske positive virkning bør forstærkes - ikke reduceres.
4) En mere homogen bebyggelse langs Skanderborgvejs kanter er ønskelig, men den bør i skala og arkitetur tage udgangspunkt i havebyerne på begge side. Alle idéer om høje randbebyggelse bør glemmes. I stedet bør der udarbejdes planer, der integrerer de eksisterinde gode, arkitektonsk og historisk værdifulde huse i en helhedsplan. Dette kan ske ved at holde bebyggelsen på max. 2½ etage med rigeligt med grønne lommer og havearealer bag.
5) Med tanke og læring af tidens pandemi (som desværre nok ikke bliver den sidste) bør kommunen generelt gentænke og genoverveje alle idéer om byfortætning. Lad være med at bygge højt og tæt.