Viby Torv med dets frie udsyn til himlen og sollys dagen lang hele året rindt, er en af de få gaver Viby fik med af 1960'ernes nedrivning af Vibys bykerne.
Denne kvalitet bør bevares i den kommende helhedsplan, da torvet og de omkransende gader har et kæmpe potentiale for et nyt grøn bymiljø til borgernes bedste.
Her i Norden kan der ikke etableres et ordenligt bymiljø, hvor der ikke er sollys i eftermiddags- og aftentimerne året rundt.
Derfor bør kommunens sædvanlige matrix for byggehøjder - hvor der bygges højest ved de største veje og tættest ved kryds - Ikke lægges til grund for helhedsplanen for Viby midte, da manglende aftenlys fra nye 3-6 etagers byggerier, på forhånd ville kunne stoppe mulighederne for et blomstrende gade- og torvemiljø. Helhedsplanen angivelser for byggehøjder bør derfor revurderes i forhold lysets indfaldsvikler året rundt - efter samme principper som Bjerne Ingels byggerier på havnen.
Ens højt byggeri vil kvæle Viby Torv og dets omkransende gader, og bør derfor ikke etableres grundet vanetænkning, til gengæld kunne Viby nemt huse et enkelt vartegn "VIBY-View" - et unikt designet højhus på rette placering nord for Viby-Centret, til at skabe mere liv i bymidten og standse ældre Viby-husejers fraflytning til havnens udsigter.