Spring til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til justering af støtteordningen til aktiviteter for børn og unge under 25 år.

Justering af støtteordningen til aktiviteter for børn og unge under 25 år

Vi ser overordnet positivt på de nye tiltag, men det er ikke alle justeringer vi er enige i.
Vi ser en administrativ lettelse for vores ledere ved afskaffelsen af fremmøderegistreringen af de løbende aktiviteter, hvilket frigiver lidt tid, og det er dejligt. Vi synes, at det er fint at de forskellige aldersgrupper støttes med samme tilskudsfaktor.

Justeringen af den tilskudsberettigede aldersgruppe er vi IKKE enige i. Vi mener at den nuværende aldersgruppe 3-24 år skal bevares, da det er lidt svært at se, hvor meget folkeoplysende der kan være til aldersgruppen 0-2 år. Det må være forældrene der bliver folkeoplyst her, og derfor dem tilskuddet skal dreje sig om, hvis de under 25 år. Samtidig er det også svært, når det følge beregningerne ser ud til, at det er de uniformerede korps der skal holde for økonomisk ved tilføjelsen af de 0-2 årige.

Vi ønsker at de forskellige foreningstyper får hver deres individuelle vejledning, så misforståelser undgås - vi ikke taler samme ”sprog” på tværs af alle foreninger.

Vi er bekymrede for hvad indberetningen i CFR-format vil betyde administrativt og økonomisk for de uniformerede korps.

Under de to workshops blev vi lidt bekymrede over at skulle skifte ordning, da der var andre der hurtigt begyndte at tænkte kreativt i kreative administrationsformer for bedst mulig udnyttelse af de nye tiltag. Det håber vi, at jeres vejledninger vil kunne komme i forkøbet, så vi alle bliver stillet så lige som muligt, så der ikke sker væsentlige forskydninger i forhold til tilskud pr. medlem. Med andre ord at definitionen af et medlem er fastlagt.

Med venlig hilsen
KFUM-spejderne, 2. Århus gruppe
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marianne Gerding Yde

Indsendt

22/10/2026 23:53

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

KFUM-spejderne, 2. Århus gruppe

Sagsnummer

HS6240753

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Fritid
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H2099

Kontakt

Lars-Bo Teilberg Jørgensen, mail: jtla@aarhus.dk, tlf. 20 44 33 88

Magnus Halgaard Davey, mail: hadma@aarhus.dk, tlf. 26 11 62 53

Vil du vide mere?

Aktivitetsstøtte til foreningsaktiviteter