Gå til hovedindhold

Denne begivenhed er afholdt
Gå-hjem-møde: Bedre hverdag for børn med særlige behov

Kom til digitalt gå-​hjem-​møde og deltag i debatten om, hvordan vi skaber en bedre hverdag for børn med særlige behov.

Alle børn har ret til en god fremtid. For at sikre at alle børn og familier i Aarhus, også fremover, får de bedst mulige vilkår for at trives og udvikle sig, er det afgørende, at vi kontinuerligt prioriterer, udvikler og investerer i konkrete faglige initiativer, der sætter barnet først og understøtter dets trivsel, læring, udvikling og mulighed for deltagelse i meningsfulde fællesskaber.

På mødet vil vi bede om jeres hjælp til at finde svar på disse spørgsmål:

  • Aldrig uden børnene: ”Hvordan får vi sammen alle børn til at føle sig set og hørt i forhold til deres egen sag? Og ”Kære barn, Hvad er det allervigtigste i dit liv?
  • Aldrig uden familien: ”Hvordan bliver vi sammen bedre til at styrke de muligheder, der findes i familien og i netværket?”
  • Aldrig uden fællesskabet: ” Hvordan styrker vi sammen børn og familiers adgang til understøttende og meningsfulde fællesskaber?”

Vi vil invitere jer til at drøfte spørgsmålene ud fra fire forskellige spor

  • Spor 1: Læring og Livsmestring
  • Spor 2: Det gode børneliv
  • Spor 3: Forældre og netværk – døgninstitutioner gentænkt
  • Spor 4: Meningsfulde fællesskaber

 

Gå-​hjem-​mødet foregår virtuelt på Teams. Link til mødet sendes ud på mail et par dage før.

Mødet starter kl. 15.30, men du kan gå ind på mødet allerede fra kl. 15.15.

Du har også mulighed for at bidrage med forslag og kommentarer på www.sammenomaarhus.dk.

Med venlig hilsen

Ruth Lehm - Driftschef for Børn, Familier og Fællesskaber

Begivenheden

Dato
Mandag d. 9. november 2020
Tid
15:30 - 17:30
Lokation
Virtuelt møde på Teams
Adresse
Teams
Tilmeldingsfrist
Søndag d. 8. november 2020
Mødet er afholdt