Spring til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til besparelser i Børn og Unge til socialprocenten

Sammenlægning af Brabrand og Tovshøj Dagtilbud

Høringssvar om den foreslåede fusion af Brabrand og Tovshøj Dagtilbud
Kvalitet i Gellerup kræver kontinuitet – ikke gentagne forstyrrelser
Min personlige og pædagogfaglige baggrund
Jeg skriver dette høringssvar som privatperson med en mangeårig personlig og pædagogfaglig tilknytning til Gellerup.
Jeg er vokset op i Gellerup, har gået på Gjellerupskolen (Sødal) og har gennem mit liv arbejdet med børn i forskellige aldre – både frivilligt og timelønnet vikar i Gellerup Kirke. Som uddannet pædagog i en afdeling i forskellige udformninger, men altid med børn i udsatte positioner. I dag arbejder jeg som faglig vejleder i et af dagtilbuddene i området.
Jeg har derfor fulgt udviklingen i Gellerup gennem mange år og oplevet, hvordan forskellige projekter, organiseringer og faglige tiltag har påvirket arbejdet med børn og familier.
Jeg vil gerne begynde med en praksisfortælling, fordi den for mig viser, hvad kvalitet i et dagtilbud kan betyde – ikke kun her og nu, men også mange år senere.
En praksisfortælling om kvalitet, der rækker ind i fremtiden
Da jeg begyndte at arbejde som pædagog i Gellerup, var vi en del af en sammenhængende institution for børn fra 0 til 14 år. Her oplevede vi, hvordan børn kunne bevare relationer og genkendelighed, når de bevægede sig fra vuggestue til fritidshjem.
Vi nåede at opleve, at et af vores første vuggestuebørn senere begyndte i fritidshjemmet. Barnet kunne stadig komme på besøg, og historier og billeder fra de tidligere år var en del af den fælles fortælling. Det skabte en tryg sammenhæng i barnets liv – ikke mindst for børn i udsatte positioner, men også for de øvrige børn.
Et af mine første kontaktbørn fra dengang mødte jeg for et par år siden på VIA. Han var i gang med sin tredje praktik og tæt på at være færdiguddannet pædagog. Jeg kunne genkende ham og huskede tydeligt hans familie og søskende, som også havde gået i fritidshjemmet.
Familien var på papiret i en udsat position. Forældrene havde PTSD, var på førtidspension og havde på daværende tidspunkt ikke adgang til den nødvendige behandling. Man kunne have tænkt, at familien havde brug for særlige indsatser for at sikre, at børnene fik andre muligheder end deres forældre.
Men en afgørende del af indsatsen lå i det daglige pædagogiske arbejde.
Vi samarbejdede om at forstå, hvad det enkelte barn og familien havde brug for. Vi reflekterede over vores kommunikation med forældrene og prioriterede en løbende kontakt præget af respekt, faglig nysgerrighed og et oprigtigt ønske om at forstå, hvordan vi bedst kunne støtte børnene i deres trivsel, læring og udvikling.
For nylig mødte jeg en tidligere kollega, som havde kendt drengens storebror fra fritidshjemmet. Storebroren fortalte, at min kollega havde lært ham, hvor sjovt og vigtigt det er at kunne læse. Det havde han taget med sig videre i sin skolegang og uddannelse.
For mig er det et konkret eksempel på kvalitet.
Kvalitet, der skabes gennem relationer, faglighed og kontinuitet. Kvalitet, som ikke nødvendigvis kan måles her og nu, men som kan få betydning langt ind i et barns fremtid.
Det var kvalitet for 25 år siden, og det er kvalitet i dag.
Hvad sker der med kvaliteten, når vi hele tiden bliver forstyrret?
I den sammenhæng udviklede vi kvalitet gennem engagement, faglighed, kollegial sparring og et godt arbejdsmiljø. Vi havde mulighed for at skabe sammenhæng i børnenes og familiernes liv.
Siden er vi blevet forstyrret mange gange.
Fritidshjemmene blev nedlagt, og vi mistede mange kolleger. Vi blev til dagtilbud, ledelsesstrukturen ændrede sig, vi blev delt og lagt sammen igen – senest i 2017.
Jeg anerkender, at flere af de efterfølgende tiltag har været værdifulde. De har gjort os klogere, skærpet vores faglige beskrivelser og hjulpet os med at arbejde mere målrettet. Vores faglighed og praksis har udviklet sig, og det skal vi fortsat arbejde for.
Men udvikling kræver ikke, at vi igen og igen ændrer de organisatoriske rammer. Og jeg ved at der ikke skal røres ved afdelingerne, men den mentaliserende trappe fejes oppefra og ned og det gør trvisels-trappen også. Og dem der kan ende med at blive berørt er børnene, for deres voksnes bæger bliver fyldt igen og igen og de løber stærkt og får ikke tømt bægeret. For deres belønning er måske først synlig om 25 år.
Vi skal kunne bygge videre på vores erfaringer, bruge hinandens kompetencer og udvikle praksis med udgangspunkt i den viden, vi allerede har. Erfaringerne, talenterne og den faglige viden kan vi ikke undvære.
Jeg oplever, at mange medarbejdere fortsat går engageret til arbejdet og ønsker at gøre det bedste for børnene og familierne. Men jeg ser også en bekymrende udvikling, hvor medarbejdere bliver slidt af en hverdag, hvor de ikke længere oplever at kunne leve op til deres egne menneskelige og faglige værdier inden for de rammer, de arbejder under.
Hvordan skal medarbejdere skabe trygge relationer, arbejde systematisk med børns trivsel og udvikling og samarbejde tæt med familierne, hvis de gentagne gange skal bruge kræfter på at tilpasse sig nye strukturer og organisatoriske forstyrrelser?
Og hvordan skal dagtilbudslederne lykkes med deres opgave, hvis de ikke får tilstrækkelig ro og mulighed for at være tæt på den pædagogiske praksis?
Det er urimeligt at holde dagtilbudsledere og medarbejdere ansvarlige for kvaliteten, hvis de organisatoriske rammer gentagne gange forstyrrer deres mulighed for at skabe den.
Et dagtilbud med utilstrækkelige betingelser risikerer at forstærke de vanskeligheder, som børn i udsatte positioner allerede står i. Når børn og familier har brug for stabile relationer og en sammenhængende indsats, må vi sikre rammer, der understøtter dette arbejde.
Det betyder ikke, at vi skal undgå forandringer. Vi skal kunne undersøge vores praksis, stille kritiske spørgsmål og justere det, der ikke virker. Men der er forskel på en fagligt begrundet forandring og gentagne strukturelle ændringer, der tager tid og opmærksomhed fra kerneopgaven.
Kvalitetsledelse kræver kendskab til praksis
Kvalitet udvikles ikke alene gennem strukturer, beskrivelser og måltal. Den udvikles også gennem faglig sparring med mennesker, der kender området, praksis og de vilkår, børn og familier lever under.
Derfor er dagtilbudslederens forståelse af den pædagogiske hverdag vigtig.
Hvis en dagtilbudsleder skal have ansvar for omkring 200 medarbejdere og mange afdelinger, bør vi spørge, om organiseringen giver tilstrækkelig mulighed for nærværende og kvalificeret pædagogisk ledelse. Og selvfølgelig er Dagtilbudslederen ikke nærmeste leder for alle medarbejdere, men for de 12 pædagogiske ledere(i forslagets tilfælde.
Jeg mener, at kvalitetsledelse forudsætter et indgående kendskab til afdelingernes praksis og en realistisk mulighed for at være tæt på de pædagogiske ledere. Det kræver også, at afdelingerne ikke ligger så spredt, at den geografiske afstand bliver en barriere for samarbejde og faglig sparring.
Pædagogisk uddannelse og erfaring kan give særlige forudsætninger for at forstå og kvalificere den pædagogiske praksis. Det afgørende er, at ledelsen har den nødvendige indsigt, erfaring og faglige dømmekraft til at understøtte arbejdet med kvaliteten af afdelingerne.
Samtidig skal vi huske, at god praksis ikke kan kopieres ukritisk fra ét dagtilbud til et andet. Vi kan lære af hinanden, men én best practice kan ikke blot presses ned over en anden. Målet kan være det samme, selvom vejen dertil er forskellig.
Vi arbejder med mennesker, relationer og forskellige livsvilkår. Derfor findes der ikke én facitliste, der kan sikre kvalitet overalt.
Mit forslag: Bevar Brabrand samlet, og undersøg en anden organisering af Tovshøj
På den baggrund er jeg bekymret for forslaget om at fusionere Brabrand og Tovshøj Dagtilbud og dermed skabe et af kommunens største dagtilbud.
Når en stor del af børnene i området er i udsatte positioner, bør vi nøje overveje, om en så stor organisatorisk enhed giver de bedste betingelser for pædagogisk kvalitet, nærværende ledelse og faglig sparring.
Jeg foreslår derfor et alternativ til den foreslåede fusion:
Brabrand Dagtilbud bevares samlet, mens det undersøges, om nogle af afdelingerne i Tovshøj med fordel kan organiseres under andre, geografisk nærliggende dagtilbud – eksempelvis i Åbyhøj og Hasle.
Brabrand Dagtilbud består af fem afdelinger, der deler et fælles pædagogisk fundament, men samtidig har hver deres praksis og særpræg. Jeg ser en værdi i at bevare denne sammenhæng og videreudvikle den frem for at opløse den som led i en ny fusion.
Tovshøj Dagtilbud har derimod afdelinger, som ligger geografisk spredt. Det giver anledning til at undersøge, om en anden fordeling kan skabe en mere hensigtsmæssig sammenhæng mellem afdelingerne og de dagtilbud, der allerede ligger i nærheden.
Mit forslag er ikke, at afdelingerne skal flyttes for enhver pris. Det er, at kommunen undersøger en alternativ organisering, før man beslutter sig for en fusion, der samler Brabrand og Tovshøj i én meget stor enhed.
En sådan undersøgelse bør blandt andet inddrage:
• Den geografiske afstand mellem afdelingerne og deres dagtilbudsledelse.
• Muligheden for nærværende og praksisnær pædagogisk ledelse.
• Børnenes og familiernes behov for kontinuitet og sammenhæng.
• Medarbejdernes faglige miljø, arbejdsmiljø og mulighed for sparring.
• De faglige konsekvenser af at samle så mange afdelinger under én ledelse.
• Den reelle økonomiske besparelse ved de forskellige modeller.
Formålet bør være at finde en organisering, der forener økonomiske hensyn med kvaliteten i den pædagogiske kerneopgave.
Vi skal organisere os omkring børnene – ikke kun omkring besparelsen
Jeg har svært ved at se, at samarbejdet med Kløverskolen i sig selv er et tilstrækkeligt argument for den foreslåede organisering. Dagtilbuddene sender børn videre til flere skoler i området, og sammenhængen omkring børnene skal derfor tænkes bredere end én enkelt skole.
Jeg er også bekymret for, at der endnu en gang ændres i ledelsesstrukturen, før ledelsen har fået en reel mulighed for at etablere sig og udvikle arbejdet. Når en af de berørte dagtilbudsledere kun har været ansat i fem måneder, bør det indgå i overvejelserne om konsekvenserne af endnu en ændring.
Det er ikke en kritik af den enkelte leder. Det er en bekymring for, hvad gentagne organisatoriske forandringer betyder for muligheden for at skabe stabilitet og udvikle kvalitet over tid.
Vi bør derfor undersøge, om en geografisk fordeling af nogle af Tovshøjs afdelinger til nærliggende dagtilbud kan give en bedre balance mellem ledelsesspænd, geografisk sammenhæng og pædagogisk kvalitet.
En besparelse bør ikke alene vurderes på, hvor mange ledelsesfunktioner der kan reduceres. Den bør også vurderes på, om den nye organisering giver lederne og medarbejderne mulighed for at løse deres opgave på en fagligt forsvarlig måde.
Afslutning: Kvalitet kræver, at vi giver fagligheden mulighed for at vokse
Jeg skriver dette høringssvar, fordi jeg gennem mit liv og arbejdsliv i Gellerup har oplevet, hvad stabile relationer, faglighed og kontinuitet kan betyde for børn og familier.
Jeg mener ikke, at vi skal fastholde enhver eksisterende struktur. Vi skal udvikle os, og vi skal tage ansvar for kommunens økonomi. Men vi skal også turde stille spørgsmål ved, om den foreslåede løsning er den rigtige.
Hvis vi ønsker kvalitet i Gellerup, skal vi ikke kun spørge, hvordan vi kan organisere os anderledes. Vi skal spørge, hvilke betingelser der gør det muligt for børn, familier, medarbejdere og ledere at lykkes.
Vi skal bevare den viden, de erfaringer og de relationer, som allerede findes, og sikre, at ledelsen har mulighed for at understøtte den pædagogiske praksis tæt på hverdagen.
Derfor opfordrer jeg kommunen til at genoverveje den foreslåede fusion af Brabrand og Tovshøj Dagtilbud og i stedet undersøge muligheden for at bevare Brabrand samlet og fordele nogle af Tovshøjs afdelinger til geografisk nærliggende dagtilbud.
Kvalitet skabes ikke alene gennem nye strukturer. Den skabes af mennesker, der får mulighed for at gøre deres arbejde godt – og som får ro til at lade det gode arbejde vokse.
Med venlig hilsen
Camilla Hæe
Mangeårig beboer i Gellerupområdet, tidligere frivillig og tidligere medarbejder på fuld tid nuværende i fleksjob i dagtilbuddene.
Jeg skriver også med en personlig erfaring med, hvor stor betydning mennesket bag pædagogen har. Pædagogisk kvalitet skabes i høj grad af de mennesker, der hver dag møder børnene og familierne med engagement, nærvær, omsorg og faglighed.
Jeg ved samtidig, hvor vigtigt det er, at der er plads til forskellige mennesker og arbejdsevner i vores dagtilbud.
For mig giver det anledning til en bekymring for, om et meget stort dagtilbud vil kunne rumme og fastholde medarbejdere med forskellige behov og arbejdsvilkår – herunder medarbejdere i fleksjob.
Vi skal ikke kun organisere os, så vi får færre ledere. Vi skal organisere os, så vi også kan bevare de mennesker, der hver dag er med til at skabe kvaliteten for de mennesker vi er i gang med at danne via deres trivsel, udvikling og læring, så de kan blive de bedste mennesker de kan.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Camilla Hæe

Indsendt

02/11/2026 09:14

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS5501246

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Børn Dagtilbud og skole Fritid
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H2134

Kontakt

Sekretariatet sekretariatet@mbu.aarhus.dk