Forslag til besparelser i Børn og Unge til socialprocenten
Høringssvar vedrørende forslag om bortfald af støttetimer i privatskolers SFO og private klubber i Aarhus Kommune
"Vedrørende forslag til budgetreduktioner på Børn og Unge-området i Aarhus Kommune 2027-2030"
Rudolf Steiner-skolen i Aarhus ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores store bekymring over forslaget om at fjerne støttetimer til børn med særlige behov i privatskolers SFO og private klubber.
Vi ser med stor alvor på forslaget, da det vil få vidtrækkende konsekvenser for en gruppe børn, som i forvejen har brug for særlige rammer, støtte og voksenkontakt for at kunne trives og være en del af fællesskabet. Konsekvenserne vil ikke alene ramme skolerne og deres muligheder for at drive inkluderende fritidstilbud. Først og fremmest vil det ramme børnene – børn, som risikerer at miste det fællesskab, den tryghed og de relationer, som er helt afgørende for deres trivsel og udvikling.
"Rudolf Steiner-skolen i Aarhus som profilskole "
Rudolf Steiner-skolen i Aarhus er en profilskole, certificeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), hvilket betyder, at skolen har mulighed for at optage en større andel elever med særlige behov end almindelige skoler.
Det er et aktivt og bevidst valg, at vi ønsker at skabe et skoletilbud, hvor børn med forskellige forudsætninger og behov kan være en del af et forpligtende fællesskab. Det forpligter os til at skabe rammer, der gør det muligt for det enkelte barn at deltage, udvikle sig og opleve sig som en værdifuld del af fællesskabet.
Gennem de seneste år har vi målrettet opkvalificeret og udviklet vores indsats over for børn med særlige behov i skolens fritidsdel. Dette arbejde har været muligt med støttetildeling fra Aarhus Kommune.
Vi har gode erfaringer med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor børn med støttebehov oplever sig som ligeværdige deltagere på linje med deres klassekammerater. Det er ikke en tilfældighed, at det lykkes. Det kræver en særlig pædagogisk indsats, faglig viden, kontinuitet og tilstrækkelige ressourcer.
Hvis støtten til børn med særlige behov i fritidsdelen bortfalder, vil det få direkte betydning for vores mulighed for fortsat at være profilskole i praksis. Vi vil blive nødt til at overveje, om vi fremover kan optage børn med omfattende støttebehov, når vi ikke længere har mulighed for at sikre den nødvendige støtte gennem hele barnets dag.
Det vil være et alvorligt tilbageskridt for inklusionen og for de børn og familier, som har valgt vores skole netop på grund af dens særlige profil.
"Barnets dag hænger sammen – det gør støttebehovet også"
Et barns behov for støtte ophører ikke, når undervisningen slutter, og SFO'en eller klubben begynder.
På Rudolf Steiner-skolen arbejder vi helhedsorienteret med det enkelte barn. Den viden, de metoder og de pædagogiske tilgange, der fungerer i undervisningen, overdrages til pædagogerne i fritidsdelen – ligesom det også gælder den anden vej; fra fritidsdelen til undervisningen. På den måde sikrer vi en sammenhængende indsats, hvor barnet mødes med genkendelighed, forståelse og tryghed gennem hele dagen.
De pædagoger, som fungerer som støttepersoner i undervisningen, er også tilknyttet fritidsdelen, hvor de ofte fortsætter som barnets kontaktpædagog. Det betyder, at barnet møder kendte voksne, som har indgående kendskab til barnets udfordringer, ressourcer, signaler og behov.
For børn med særlige behov er denne kontinuitet afgørende. De har ofte brug for et tydeligt stillads omkring hele deres skoledag, hvor voksne hjælper med overgange, relationer, konflikthåndtering og deltagelse i fællesskabet.
Fritidsdelen stiller på mange måder andre krav til børnene end undervisningen. Rammerne er mere åbne, aktiviteterne mere selvvalgte, og der er større krav til barnets evne til at navigere socialt, håndtere skift og indgå i fri leg. Netop derfor er der brug for voksne med specialpædagogisk indsigt, som kan guide og støtte barnet i disse situationer.
Uden den nødvendige støtte risikerer vi, at barnet bliver overladt til situationer, det ikke har forudsætninger for at håndtere. Det kan føre til konflikter, frustrationer og mistrivsel – ikke fordi barnet ikke ønsker at være en del af fællesskabet, men fordi rammerne ikke længere understøtter barnets mulighed for at deltage.
"Hvem betaler prisen, når støtten forsvinder?"
Vi er bekymrede for, at de foreslåede besparelser vil få den modsatte effekt af det, der må være det fælles ønske: at skabe trivsel, deltagelsesmuligheder og inkluderende fællesskaber for alle børn.
Når et barn ikke får den nødvendige støtte, ser vi ofte en række konsekvenser:
Barnet kommer i gentagne konflikter med andre børn og voksne.
Barnet oplever nederlag, frustration og manglende mestring.
Barnet risikerer at blive stigmatiseret i børnegruppen og blandt forældrene.
Barnet mister muligheden for at deltage i aktiviteter og sociale fællesskaber på lige vilkår.
Medarbejderne får vanskeligere ved at skabe de nødvendige rammer for både det enkelte barn og den samlede børnegruppe.
Barnets mistrivsel kan vokse og påvirke hele barnets skolegang.
Det er vigtigt at understrege, at børnene gør deres bedste. De ønsker at være en del af fællesskabet, men nogle børn har brug for, at fællesskabet tilrettelægges på en måde, som gør deltagelse mulig.
Vi risikerer med dette forslag at skabe en situation, hvor børn, der allerede er særligt sårbare, bliver dem, der betaler den højeste pris for kommunens besparelser.
Hvis vi ikke længere kan tilbyde den nødvendige støtte i fritidsdelen, vil nogle børn reelt blive afskåret fra at benytte skolens SFO og klub. Det vil betyde, at de ikke længere kan følges med deres klassekammerater efter skoledagens afslutning, men i stedet skal over i et andet tilbud – hvis et sådant tilbud overhovedet er tilgængeligt og kan imødekomme deres behov.
Hvad betyder det for barnet at skulle forlade sine kendte voksne, venner og trygge rammer, fordi støtten til fritidsdelen forsvinder?
Hvad betyder det for barnets oplevelse af at høre til?
Og hvad betyder det for barnets selvværd, når det igen og igen er barnet, der må flyttes, fordi de rammer, som barnet har brug for, ikke længere kan opretholdes?
Det er spørgsmål, vi mener, bør stå helt centralt i kommunens overvejelser.
"Vores specialpædagogiske indsats i fritidsdelen"
På Rudolf Steiner-skolen arbejder vi målrettet med at skabe rammer, hvor børn med særlige behov kan deltage aktivt og opleve sig som betydningsfulde deltagere i fællesskabet.
Vi anvender blandt andet NEST-inspirerede principper og Low Arousal som pædagogiske tilgange, kombineret med vores steinerpædagogiske grundlag.
Vores indsats handler ikke alene om at være en ekstra voksen omkring barnet. Den handler om at skabe en pædagogisk ramme, hvor barnet får mulighed for at lykkes.
Vi arbejder blandt andet med målrettede aktiviteter, der har til hensigt at:
Møde børnene på et ligeværdigt grundlag.
Give plads til børnenes forskellige måder at udtrykke sig og deltage på.
Synliggøre børnenes ressourcer og ofte skjulte evner.
Give børnene mulighed for at opnå nye positioner og en anden status i børnegruppen.
Skabe motiverende og meningsfulde aktiviteter gennem praktiske og kreative tilgange.
Give børnene mulighed for at være aktive medskabere af fællesskabet.
Understøtte barnets identitetsdannelse og selvværd.
Fremme social inklusion og relationer til andre børn.
Skabe frirum fra præstationer og krav, så barnet kan deltage på egne forudsætninger.
Disse aktiviteter kræver planlægning, faglighed og voksne, der har tid og mulighed for at være tæt på børnene.
Støttetildelingen anvendes derfor til en bred og sammenhængende specialpædagogisk indsats. Den understøtter organisatorisk et tæt, veldefineret samarbejde mellem pædagoger og lærere, mellem skole og eksterne aktører og endelig mellem skole og hjem.
Det er den samlede indsats, der gør det muligt at skabe et fritidstilbud, hvor børn med komplekse støttebehov ikke blot er til stede, men reelt kan trives og deltage, og hvor forældre trygt kan aflevere deres børn i et sammenhængende skoletilbud.
"Konsekvenserne rækker længere end fritidsdelen"
Vi stiller os meget undrende over for forslaget og er stærkt bekymrede for de konsekvenser et bortfald af støtten vil få for de børn og familier forslaget vil gå ud over.
Hvis børnene ikke længere kan benytte deres private SFO eller klub, hvor skal de så være?
Er der taget højde for, om der findes kommunale fritidstilbud, som kan rumme børn med tilsvarende støttebehov? Er der kapacitet i de eksisterende specialtilbud? Og hvad vil det betyde økonomisk, hvis børnene i stedet får behov for mere omfattende specialpædagogiske tilbud?
For nogle børn vil et skift til et andet fritidstilbud være en meget stor belastning. De skal forholde sig til nye voksne, nye børn, nye fysiske rammer og nye rutiner. For børn med behov for høj grad af forudsigelighed og genkendelighed kan det i sig selv være en væsentlig udfordring.
Derudover opstår der helt praktiske spørgsmål om transport og sammenhæng i barnets dag. Skal Aarhus Kommune sørge for transport til et andet fritidstilbud efter endt skoledag? Eller forventes det, at forældrene selv skal stå for transporten?
For nogle familier vil det ganske enkelt ikke være muligt at få hverdagen til at hænge sammen på denne måde.
Konsekvensen kan derfor blive, at børn må forlade den skole, de er glade for, og hvor de har fundet deres plads, fordi deres behov ikke længere kan imødekommes i skolens fritidsdel.
Vi oplever allerede, at det kan være vanskeligt at finde alternative skoletilbud, der matcher børnenes særlige behov, og at ventetiderne kan være lange.
Vi mener derfor, at kommunen bør foretage en grundig vurdering af de samlede menneskelige, pædagogiske og økonomiske konsekvenser, inden en sådan besparelse gennemføres.
Det er vores erfaring, ligesom det er righoldigt afdækket af forskningen, at en tidlig og sammenhængende indsats i både skole og fritid er med til at forebygge større vanskeligheder senere i barnets liv. Når børn får mulighed for at øve sociale kompetencer, relationer og mestring i trygge rammer, giver det dem bedre forudsætninger for at klare sig videre i ungdomslivet og i uddannelsessystemet. Det har vi øvet os på i 70 år, og det tager tid at opbygge et sammenhængende tilbud hvor skole og fritidsdel er sammenhængende for den slags børn som bliver ramt af besparelserne.
En besparelse på støtten i fritidsdelen kan derfor vise sig at blive en langt større udgift – både menneskeligt og økonomisk – på længere sigt.
"Børn med behov for personlig assistance"
Vi ønsker desuden at fremhæve en særlig problemstilling vedrørende børn med behov for personlig assistance.
I en privat SFO er der ikke mulighed for at få tildelt personlig assistance på samme måde som i undervisningen. Et barn, der har behov for personlig assistance i skoledagen, har således ikke automatisk denne støtte med sig over i fritidsdelen.
Vi har aktuelt børn, som er afhængige af tæt voksenkontakt og konstant opsyn på grund af blandt andet epilepsi og andre omfattende udfordringer.
I skoleåret 2026-2027 har vi to børn med behov for personlig assistance.
Det er børn, som i dag er godt integreret på skolen og oplever glæde, tryghed og trivsel ved at være en del af fællesskabet. Men deres deltagelse forudsætter, at der er voksne til stede, som kan varetage de særlige behov, der knytter sig til deres situation.
Hvordan forventes det, at vi fremover skal kunne inkludere disse børn i fritidsdelen, hvis støttetildelingen bortfalder?
Skal børnene også her fratages muligheden for at være sammen med deres kammerater efter skoletid, fordi der ikke længere er økonomisk grundlag for at sikre den nødvendige støtte?
Vi mener, at dette er en helt urimelig konsekvens, som der bør findes en løsning på.
"Manglende sammenhæng mellem skolens ansvar og finansieringen"
Som privatskole er vores SFO og klub ikke omfattet af statens tilskudsordning til støtte i undervisningen. Statens tilskud til støttebørn er baseret på de indskrevne elever pr. 5. september, men dette tilskud dækker ikke den nødvendige støtte i fritidsdelen.
Vi er derfor afhængige af den kommunale støttetildeling for at kunne sikre en sammenhængende indsats omkring de børn, der har særlige behov.
Hvis kommunen fjerner denne mulighed, opstår der en grundlæggende skævhed mellem de forventninger, der stilles til os som profilskole, og de økonomiske rammer, vi får mulighed for at løse opgaven inden for.
Vi ønsker at tage ansvar for en mangfoldig børnegruppe og for at skabe inkluderende fællesskaber. Men inklusion kan ikke alene være et spørgsmål om vilje. Det kræver de nødvendige ressourcer, faglige kompetencer og rammer.
Man kan ikke forvente, at børn med komplekse støttebehov fortsat skal kunne inkluderes i et fritidstilbud, hvis man samtidig fjerner de ressourcer, der gør inklusionen mulig.
"Spørgsmål til den foreslåede besparelse"
Vi ønsker på den baggrund en nærmere afklaring af følgende forhold:
Hvordan er der taget højde for konsekvenserne for børn med særlige behov på profilskoler, som netop er godkendt til at optage en større andel børn med støttebehov?
Hvilke alternative fritidstilbud forventes at kunne rumme de børn, der ikke længere kan få den nødvendige støtte i private SFO'er og klubber?
Er der foretaget en beregning af de eventuelle merudgifter, som kan opstå, hvis børnene får behov for mere omfattende specialtilbud?
Hvordan sikres en sammenhængende indsats for børn, der har behov for støtte gennem hele dagen – både i undervisningen og i fritidsdelen?
Hvordan skal børn med behov for personlig assistance og konstant opsyn kunne deltage i fritidstilbud, hvis der ikke længere er mulighed for kommunal støttetildeling?
Hvad sker der med allerede bevilgede støttetimer, som er lovet frem til 1. juli 2027, hvis tilskuddet ophører pr. 1. januar 2027? Vil eksisterende bevillinger blive respekteret i den periode, de er givet for?
Vi finder det afgørende, at der skabes klarhed over disse forhold, inden der træffes beslutning om en så omfattende ændring.
"Afslutning – børnene må ikke blive taberne"
Rudolf Steiner-skolen i Aarhus ønsker fortsat at tage et stort ansvar for børn med særlige behov. Vi ønsker at være en skole, hvor der er plads til forskellighed, og hvor børn med forskellige forudsætninger kan udvikle sig og opleve sig som en betydningsfuld del af et fællesskab.
Vi har gennem flere år investeret betydelige pædagogiske ressourcer i at opbygge en specialpædagogisk indsats i vores fritidsdel. Vi kan se, at indsatsen gør en reel forskel for børnene. Vi ser børn, som finder ro, udvikler relationer, får venner, opdager egne ressourcer og oplever glæden ved at høre til.
Det er netop disse muligheder, vi risikerer at tage fra dem med det foreslåede bortfald af støttetimer.
Vi er bekymrede for, at besparelsen vil betyde, at de børn, der har allermest brug for stabile og trygge rammer, bliver dem, der først mister adgangen til fællesskabet.
Inklusion er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt et barn har en plads i en skole eller en fritidsordning. Det handler om, hvorvidt barnet reelt har mulighed for at være med, deltage, udvikle sig og opleve sig som en del af fællesskabet.
Hvis støtten fjernes, risikerer vi at stå tilbage med en gruppe børn, som fortsat har de samme behov, men som ikke længere har adgang til de rammer, der gør det muligt for dem at trives.
Vi kan ikke se, hvordan dette er foreneligt med ambitionerne om inklusion, børns trivsel og lige deltagelsesmuligheder.
Vi opfordrer derfor på det kraftigste Aarhus Kommune til at genoverveje forslaget og fastholde muligheden for kommunal støttetildeling til børn med særlige behov i private SFO'er og klubber.
Børnene har ikke mindre behov for støtte, fordi kommunen vælger at fjerne bevillingen. Men uden støtten risikerer de at miste det fællesskab, som vi gennem mange år har arbejdet for at gøre muligt for dem.
Med venlig hilsen
Inge Sølvsten, Anne Bendixen & Jens Noe
SFO-leder, Skoleleder, Rektor
Rudolf Steiner-skolen i Aarhus
Download høringssvar som pdf