Forslag til besparelser i Børn og Unge til socialprocenten
Vedr. forslag om bortfald af støtte til børn med særlige behov i de frie skolers fritidstilbud
Vi er stærkt bekymrede over forslaget om at fjerne den kommunale støtte til børn med særlige behov i de frie skolers fritidstilbud. Som forældre til en dreng i 4. klasse på Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus, der har autisme, har vi på nært hold oplevet, hvilken afgørende betydning støtten har – ikke alene for vores søns trivsel, men også for hans mulighed for at være en del af et socialt fællesskab.
Vores søn fik tildelt støtte i 2. klasse. Inden da oplevede vi perioder med massiv mistrivsel, fordi han blev overbelastet af de mere ustrukturerede rammer i SFO'en. Hvor skoledagen er præget af faste skemaer, tydelige forventninger og forudsigelighed, stiller fritidstilbuddet nogle andre krav til børn, der har brug for struktur og støtte til at navigere socialt. Særligt mange børn, støj, ændringer i rutiner og sociale situationer kan være vanskelige for ham at håndtere.
Den tildelte støtte har gjort det muligt for pædagogerne at skabe den nødvendige forudsigelighed og tydelighed omkring aktiviteterne, så vores søn kan deltage på en måde, der fungerer for ham. Det handler blandt andet om at rammesætte aktiviteter i små grupper med en voksen, der kan hjælpe med at guide og understøtte samspillet med de andre børn. Samtidig bliver hans egne interesser og kreative kompetencer bragt i spil gennem eksempelvis spil og kreative aktiviteter.
Det har haft en helt konkret og mærkbar betydning. Han er ikke længere blot et barn, der opholder sig i SFO'en, men et barn, der kan deltage aktivt i aktiviteterne, indgå i relationer og opbygge venskaber med andre børn. Støtten har dermed været afgørende for hans trivsel og for hans oplevelse af at høre til i et fællesskab.
Det er vigtigt at understrege, at støtten ikke handler om at skærme vores søn fra fællesskabet eller give ham et særskilt tilbud. Tværtimod handler den om at skabe de rammer, der gør det muligt for ham at deltage i det almindelige fritidstilbud sammen med sine jævnaldrende. Det er en målrettet pædagogisk indsats, der gør en stor forskel med en relativt begrænset ressource.
Hvis støtten bortfalder, frygter vi, at vores søn igen vil blive overbelastet af de ustrukturerede rammer og gradvist miste muligheden for at deltage i fritidsfællesskabet. Det vil ikke alene have konsekvenser for hans sociale udvikling og trivsel, men også for vores families hverdag. Uden den nødvendige støtte vil vi sandsynligvis være nødt til at hente ham tidligere hver dag. Det kan betyde, at vi som forældre må gå væsentligt ned i arbejdstid eller søge om tabt arbejdsfortjeneste. En besparelse på ét område risikerer således at medføre både menneskelige og økonomiske omkostninger andre steder.
Vi finder det desuden bekymrende, at forslaget kan modarbejde ambitionerne om inklusion og deltagelse i almene fællesskaber. Når børn med særlige behov ikke får den nødvendige støtte til at kunne deltage i fritidstilbuddet, risikerer man at skubbe dem længere væk fra fællesskabet og i sidste ende øge behovet for mere indgribende og omkostningstunge specialtilbud.
Vores søn er normalt begavet og har med støtte mulighed for at indgå i et almindeligt fritidstilbud sammen med sine jævnaldrende. Det er svært for os at forstå, at kommunen vil fjerne en indsats, der netop gør det muligt for et barn at trives og deltage i et alment fællesskab, frem for at skulle etablere eller finansiere andre og mere omfattende tilbud.
Vi har forståelse for, at kommunen skal prioritere sine ressourcer, men vi har svært ved at se den langsigtede fornuft i en besparelse, der risikerer at få så store konsekvenser for både børnene, deres familier og kommunens øvrige tilbud. At kommunen ikke er juridisk forpligtet til at yde støtten, bør efter vores opfattelse ikke stå alene som begrundelse for at fjerne den. Det afgørende bør være, hvilken betydning støtten har for børnenes faktiske muligheder for deltagelse, trivsel og udvikling.
Vi vil derfor kraftigt opfordre Aarhus Kommune til at genoverveje forslaget og fastholde støtten til børn med særlige behov i de frie skolers fritidstilbud.
For os handler det ikke om et ekstra tilbud eller en særlig fordel til vores søn. Det handler om at give ham en reel mulighed for at være en del af det fællesskab, som andre børn kan deltage i uden den samme støtte. Den mulighed bør ikke afhænge af, hvilken skole hans forældre har valgt.
Vh. David Elnebo