Forslag til besparelser i Børn og Unge til socialprocenten
Høringssvar vedr. lukning af gl. Ajstrup børnehave
Høringssvar vedr. Lukning af gl. Ajstrup Børnehave.
Jeg skriver dette høringssvar på baggrund af mine erfaringer som forælder til Bjørn, der i dag går i børnehave i gl. Ajstrup, og som gennem de seneste halvandet år har gennemgået en markant positiv udvikling efter han skiftede fra en større institution med over 100 børn til gl. Ajstrup.
Bjørns historie er et konkret eksempel på, hvilken afgørende betydning en daginstitutions fysiske og organisatoriske rammer kan have for et barns trivsel, udvikling og mulighed for at indgå i sociale fællesskaber.
Jeg er selv uddannet pædagog og arbejder i en daginstitution i Aarhus Kommune. Jeg har derfor både et personligt og et fagligt perspektiv på betydningen af de rammer, vi tilbyder børnene i vores daginstitutioner.
Mistrivsel i større institution
Bjørn begyndte i børnehave i en almindelig daginstitution med mere end 100 børn. I løbet af de følgende cirka seks måneder blev Bjørn gradvist mere rigid, trak sig fra socialt samvær med både børn og voksne og indsnævrede sine interesser. Han blev i stigende grad udadreagerende med bid, spark og slag, både i børnehaven og hjemme.
Samtidig mistede Bjørn evnen til at mestre helt almindelige hverdagsaktiviteter, som han tidligere havde kunnet håndtere. Han kunne ikke længere tage sit eget tøj på, bære sin taske ind i institutionen eller lege selvstændigt.
Dette skete på trods af en massiv og fagligt kompetent pædagogisk indsats. Bjørn havde en voksen tilknyttet fra morgen til eftermiddag og modtog således en-til-en-støtte gennem hele institutionsdagen. Der blev arbejdet målrettet med struktur, visualisering, håndholdte piktogrammer og forberedelse af dagens aktiviteter. Der blev løbende iværksat pædagogiske tiltag for at skabe genkendelighed og gennemskuelighed i hans hverdag. Men indsatsen kunne ikke kompensere for, at de grundlæggende fysiske og organisatoriske rammer i børnehaven ikke passede til hans forudsætninger.
For “god” til specialtilbud
På grund af Bjørns vanskeligheder blev han tidligt indstillet til udredning og visitation til et specialtilbud. Visitationen vurderede imidlertid, at der ikke fandtes et relevant specialtilbud i Aarhus Kommune.
Det er en problemstilling, som jeg mener, kommunen bør være særligt opmærksom på. Der findes børn, som hverken passer ind i de store almene daginstitutioner eller opfylder kriterierne for et specialtilbud. For disse børn kan mindre daginstitutioner udgøre et helt nødvendigt tredje rum. Hvis kommunen fjerner de mindre institutioner, risikerer man samtidig at fjerne nogle af de få tilbud, der reelt kan rumme disse børn.
Rammerne i Gl. Ajstrup
En af Bjørns største udfordringer i den tidligere institution var sanseindtrykkene, han blev mødt af allerede fra ankomsten. Turen gennem en garderobe fyldt med børn, der løb, legede og talte, efterfulgt af en stue, hvor flere lege allerede var i gang, betød at allerede inden dagen for alvor var begyndt, var hans overskud brugt på at håndtere omgivelserne. Det efterlod meget lidt plads til leg, læring og social deltagelse.
I Gammel Ajstrup mødte han nogle helt andre rammer. De store arealer, både udenfor og indendørs, giver mulighed for bevægelse, sansestimulering og fysisk udfoldelse, samtidig med at børnene kan fordeles på forskellige områder. Det betyder, at børnene ikke hele tiden skal opholde sig i de samme rum eller være en del af det samme store fællesskab. For Bjørn har muligheden for at finde ro, bevæge sig og vælge mindre overskuelige fællesskaber været helt afgørende. Det har skabt overskuelige indgange til leg og fællesskab.
Institutionsskiftet
Efter opstart i gammel Ajstrup fik Bjørn langt større overskud. Den udadreagerende adfærd er nu forsvundet. Jeg vil anslå, at omkring 90 procent af den udadreagerende adfærd var væk inden for få uger.
Hans behov for at blive fulgt en-til-en af en voksen gennem hele dagen forsvandt også. I dag kan vi eksempelvis ofte aflevere ham direkte i leg frem for at skulle aflevere ham til en voksen.
Han er begyndt at interessere sig for de andre børn og deres lege, selvom det stadigt er svært for ham at deltage alderssvarende og uden støtte. Allerede kort efter sin start begyndte han at fortælle om en anden dreng i børnehaven.
Også hans sansemæssige sårbarhed er blevet mindre. Han kan nu eksempelvis acceptere, at andre børn står tæt på ham.
Det er en udvikling, der begyndte umiddelbart efter hans start i Gammel Ajstrup, og som er fortsat siden. Det har været en proces, hvor Bjørn har fået mulighed for at genfinde sit overskud, gøre sig legeerfaringer og udvikle sig i sit eget tempo.
Forskellen på Bjørns adfærd i de to institutioner viser med tydelighed at en høj faglighed ikke nødvendigvis kompensere for rammer, der grundlæggende modarbejder nogle børns forudsætninger for trivsel og deltagelse.
Konklusion
Bjørns historie viser, at mindre daginstitutioner kan udfylde en helt særlig funktion i kommunens samlede dagtilbudsstruktur.
Jeg mener derfor, at kommunen i forbindelse med beslutninger om lukning af mindre daginstitutioner bør forholde sig langt mere konkret til, hvilken funktion de pågældende institutioner udfylder for børn med særlige behov for overskuelighed, ro og mindre fællesskaber. Særligt når man tager højde for kommunens ambitioner om at bremse udviklingen, hvor flere børn henvises til specialtilbud gennem projekter som Dagtilbud for alle.
Det er ikke tilstrækkeligt alene at vurdere institutionerne ud fra børnetal, kapacitet, økonomi og mulighederne for at flytte børnene til andre institutioner.
Man bør også undersøge, om de alternative institutioner reelt kan tilbyde tilsvarende fysiske og organisatoriske rammer.
Jeg håber, at Aarhus Kommune vil inddrage de perspektiver, som Bjørns historie illustrerer, i vurderingen af forslaget om at lukke gl. Ajstrup.
Download høringssvar som pdf