Aarhus er en voksende litteraturby, og litteraturen indtager en stadig stærkere position i byens kulturelle landskab. Også derfor er det dejligt, at en ny kulturpoitik er på vej til glæde for Danmarks og byens gæster og borgere.

Formålet med kulturpolitikken i Aarhus Kommune er at sikre udvikling og støtte til kulturbrancherne, og her mangler litteraturen synlighed og støttekroner i sammenligning med de øvrige kulturbrancher som musikbranchen, filmbranchen, teaterbranchen og billedkunstbranchen, og dertil kommer de konkrete kunstindkøb, kommune mv. foretager. Det viser de tilgængelige statistikker klart, fx tal fra Kulturudviklingspuljen. Mens de øvrige kunstarter er synlige i form af teatersale, øvelseslokaler, scener, gallerier og udstillingslokaler, er litteraturen nærmest usynlig. For at synliggøre den ønsker vi bl.a. bedre vilkår for formidlingen af litteraturen, herunder uddannelse af forfattertalenter, samt at skaffe litteraturen mere permanente lokaler – ligesom de andre kunstarter i byen.

Den økonomiske situation i Danmark generelt er sådan, at politikerne har – ikke mindst accentueret af Covid19-hjælpeprogrammerne – meget øje for de enkelte branchers økonomiske omsætning, fordi primært omsætningen er udgangspunktet for støtteordningerne. Derfor har jeg fra byens fem største forlag samlet nogle estimerede tal for omsætningen i bogbranchen i Aarhus.

Systime, Modtryk, Aarhus Universitetsforlag, Turbine og Klim har samlet en gennemsnitlig årlig omsætning på 180 millioner, set over de sidste to-tre år. Dertil kommer en række mindre forlag, som i hvert fald når 10-15 millioner (fx Clematis).

Antal fastansatte på de fem forlag er 130, som jo har en pæn løn, de betaler skat af. Bosat i Aarhus Kommune er mindst 100 forfattere, oversættere og illustratorer, som mindst når en gennemsnitsindtægt årligt (incl. bibliotekspenge, foredrag) på 3-400.000, altså mindst 30 millioner. Hertil kommer korrekturlæsere, eksterne redaktører og salgsfolk.

Bogbranchen får trykt ikke bare mange bøger, men også foldere, salgsmateriale, plakater og merchandise på de lokale trykkerier. Det vil kræve en større rundspørge at få at vide, hvor stor en del af trykkeriernes omsætning, der udgøres af litteratur, men mange millioner er det i hvert fald. Hertil kommer de lokale boghandleres, netboghandlers, supermarkeders og kioskers bogsalg, hvor der også betales selskabs- og indkomstskat af lønningerne.

Jeg er ikke i tvivl om, at forlagene i Aarhus og deres forfattere skaber en mængde jobs og kreerer en bunke indtægter, der bidrager til en stor del af den økonomiske vækst i kulturbranchen og i Aarhus generelt. De flere hundrede millioners samlede omsætning er for mig at se imponerende og bør kunne gøre litteraturen mere synlig i jeres diskussion og fordeling af midler til nye projekter. Og de sidste to års succesrige LiteratureXchance (desværre corona-udsat i år) har været et absolut must for forlag og boghandlere i byen.

Litteraturens potentiale og bidrag til økonomisk vækst som kulturbranche er stor. Lad os sammen sikre en endnu flottere præsentation af forfattere fra byen og resten af verden, således at Aarhus Kommunes ambition om at afsøge muligheden for at blive UNESCO Litteraturby i det kommende år kan blive en realitet.

Med venlig hilsen,
Carsten Vengsgaard
Nu forhenværende redaktør på Forlaget Klim
og medlem af Aarhus Litteraturcenters Advisory Board.
carstenvengsgaard@gmail.com