HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL
KULTURPOLITIK 2020-24 Aarhus 29.11.2020

Det er en meget positiv og optimistisk programerklæring, som foreligger.
I dens beskrivelse af kulturen i Aarhus er der ingen problemer, kun dejlige opgaver og udfordringer – som forvaltningen allerede har svar på og lyst til at gå i gang med.

Programmet foregiver at overskue såvel den professionelle kunst og kultur som vækstlag og amatører; de unge har et særligt afsnit i programmet ,hvor der bare er støtte til såvel børnekulturhus som ungdomshuset.

Dette udkast til fremtidig kulturpolitik fremstår som om kulturforvaltningen har fuldstændig overblik og kontakt og samarbejde, og at alle niveauer af kulturlivet trives.
Der er smukke visioner og afsnit om ’et stærkt fundament’ som jo må handle om forankringen i byen, i lokalsamfund, vækstlag, publikum osv.

Samtidig læser vi i pressen, (nov 2020) at spillestedet MOVE må lukke, at Gyngen mangler økonomi og at FO o.a. må gå ind og støtte.

Jeg savner et lidt mindre selvrosende program for kulturpolitikken.
Jeg er enig i at Aarhus er en dejlig by, med masser af musik, teater, festivaller, vækstlag. Det er jo derfor vi stadig bor her....

Jeg mener at en stor del af kulturlivet i byen er drevet af folk selv. Det gælder de unge, som spiller musik, laver events, udstillinger, teater osv, og som gør det fordi de ikke kan lade være! Aarhus’ kulturliv lukrerer på en underskov af talent og energi, som er gratis.
Det er jo bare skønt, men det stiller krav til rammer, som byen/kommunen skal stille til rådighed for at amatører og debutanter kan udvikle sig til professionelle.
Godsbanen er blevet slanket i flere omgange, priserne for at bruge værkstederne er steget og åbningstiderne strammet. Dette oplagte vækstcenter skal ikke beskæres men støttes.
På samme måde: Ridehuset havde tidligere en materialebank af teatergear, som grupper kunne bruge, nemt og u-byrokratisk.
Tidligere var Kunstnernes Hus et fremkommeligt udstillingssted, hvor kunstnere kunne booke sig ind, og hvor der opstod et kreativtmiljø, som nu er forsvundet; også Kunstbygningen var en udstillingsmulighed bl.a. for lokale, men i dag som Kunstcenter kører den sin egen indforståede konceptkunst-linje.
Spanien 19B er/var et andet centrum for mere professionel kunst, både værksteder og udstillingsmulighed.
Hvordan kan kommunen støtte de lokale kunstnere? - værksteder og udstillingsmuligheder? Hvor er programmet for denne side af kulturlivet?

Jeg synes desuden, at kulturoplægget fuldstændig springer- overser- over den hverdagskultur, som foregår i beboerhusene i byen.
Jeg mener, der her er en stor mangel i programudkastet.
Beboerhusene – de få der findes – udgør en vigtig del af den kulturelle fødekæde i byen.
Det beboerhus jeg kender og kommer i er Beboernes Hus i Sølystgade.
Her øver musikgrupper og bands hver dag alle ugens dage.
Beboerhuset er ramme om forfatteraftner, om lokalhistoriske kvartersvandringer, om en årlig børnekunstuge for de 18 daginstitutioner og 3 skoler i Øgaderne, en trykker-grafik-bande, en brætspilsgruppe, et sangkor, fællesspisninger, gadefester, loppemarkeder, fællesspisninger, løbe- og motionsgrupper osv.

Beboernes Hus er siden 2014 drevet udelukkende af frivillige beboere. Alt passes ude og inde. Der er mange ideer og ønsker om nye aktiviteter, men den daglige drift udgør grænser for hvad der er kræfter til.

Hvad med i kulturprogrammet at beskrive og inddrage beboer-kulturhusene, som et vigtigt og støtteværdigt bindeled mellem byens borgere – børn, unge som voksne- og forvaltningen; med støtte til ansættelse af husmænd-koner til de daglige praktiske gøremål – holde mere åben, sætte kaffen over, byde velkommen, samle ideer og forslag fra folk , støtte op, sige JA til den lokale kultur?
Husk: kultur vokser nedefra!

med kærlig beboerhilsen
Thomas Kruse
kontakt: thkruse4@gmail.com