Aarhus den 30. november 2020

HØRINGSSVAR TIL AARHUS’ KULTURPOLITIK 2021-2024
Af Sean-Poul de Fré Gress [Kulturentreprenør | Artist Manager | Bestyrelsesmedlem, Institut for (x) ]


Jeg har læst et rigtig fint udkast til den de næste år års kulturpolitik. Det spænder bredt og har fat i nogle vigtige punkter, som jeg ofte møder i mit arbejde med kulturen, nogle som jeg gerne vil dykke lidt ned i. Med det sagt, vil jeg gerne starte med at rose jeres udkast som er både ambitiøst og bevidst omkring forskellige vigtige faktorer som betyder rigtig meget for de mindre og selvstændige aktører eller ‘Kultur katalysatorer’. Dette er skrevet ud fra en kultur katalysators perspektiv og håber derved at kunne være med til at belyse nogle af de problematikker vi ofte render ind i, i samskabelse med kommunens forskellige afdelinger og de etablerede kulturinstitutioner.

INDLEDNING
Genstart 2022.
Dette virker for mig som en mærkelig tilgang til et problem (CORONA | COVID-19), at springe to år over. Lad mig uddybe. Vi har brugt hele 2020 på netop at mærke efter og se efter alternative måder at skabe publikumsbaseret kultur på, samt afprøvet nye metoder der overholder de evigt ændrende restriktioner, og med glæde må jeg hellere tilføje. At skulle kunne være omstillingsparat under disse præmisser er dog både nedslidende og demotiverende. Især når mange har arbejdet med nød-fondspenge hvis rammer er det stik modsatte af flexible - i modsætning til CORONA | COVID-19. Både det økonomiske som det lovlige - aspekt forsvinder herfor som grundlag for Kultur Katalysatornes daglige arbejde.

Derfor skal næste år 2021 netop bruges på at komme i gang med at kortlægge og afprøve, udvikle de metoder og rammer og idéer der er blevet skabt og søsat i mindre formater på løst grundlag i 2020. Tænk ud af boksen får vi at vide at vi skal bruge hele næste år på, men det har vi gjort. Nu skal der bakkes op om de ud-af-boksen-idéer på en flexibel og medgørlig måde. Både på et økonomisk såvel som kommunikativt (internt kommunens adf. Imellem og externt som PR) plan, kan der løftes. Som i også selv kommer ind på i næste afsnit Partnerskaber og netværk.
Derudover er det vigtigt at påpege at alle de store prestigeprojekter har ligget på langs i 2020. Det har de uafhængige aktører ikke. De har arrangeret til højre og venstre og det er netop dem der har været med til at skabe en levende og pulserende by på trods af CORONA | CVID-19 og blødende økonomi. I 2020 De er vigtige ikke at glemme, ligeså at der laves mange ting lige nu og her. Det er nu folkens. 2022 kommer af sig selv og hvis vi styrker de aktive kræfter nu, blir 2022 også et stærkere og skarpere år helt naturligt.

Partnerskaber og netværk
I skriver fint om fælles mål og at løfte i flok med fælles løsninger, men disse “erhvervs og kulturforum” og kulturklubber hvor al viden åbenbart skal findes, virker som lukkede cirkler hvoraf nogle endda koster penge at blive medlem af såfremt ens ansøgning bliver godkendt. Hvordan finder en uafhængig kultur katalysator som mig, adgang til disse klubber af advisory boards og vidensdelere? Et rum jeg mener, hvor der tydeligt er stort behov for en intersektionel sammensætning af mennesker heriblandt kunstnere og kulturaktører, Byens frie aktører.

Jeg efterspørger et panel der er netop det. Folk med forskellige faglige of kulturelle baggrunde på forskellige niveauer inden for hver deres felt.


TEMA: ET STÆRKT FUNDAMENT
Stærkere institutioner
Ved at sikre de etablerede institutioner pålægger man dem også et ansvar og forpligtelser over for de frie aktører og byens øvrige vækstlag, skriver i. Jeg oplever ofte at få døre nsmækket i ens ansigt når man henvender sig til netop de etablerede institutioner som f.eks. Museer i håb om samarbejde.

Jeg savner helt konkret en direkte tlf. Linjie op til den kunstneriske direktør på Aros.
Men reelt savner jeg en mere direkte kanal til beslutningstagerne på netop institutioner som disse. Ved kontakt med kommunen oplever jeg oftest, at blive ført rundt i en umanerlig labyrint af afdelinger via kontaktpersoner der ikke rigtigt ved besked om hvem jeg skal have fat i. Der er i hvert fald aldrig blevet nævnt et erhvervs og kultur-forum for mig.

Pro kunstnere og frie aktører
Ligeså vigtigt som kultur centrenes rolle er for udvikling og sparring af byens kunstnere er, må man ikke glemme at mange aktører og kunstnere arbejder ud fra en decentraliserende tilgang til projektorienteret arbejde og skabelsen af kunst. Ud fra det fokus der er lagt på Institutioner som UKH og Institut for (x), kan jeg komme til at frygte, at al ungdomskultur og kunst bliver centraliseret 3 steder. I skriver om at styrke vækstlaget, men det lyder ude af proportion med virkeligheden i kølvandet af TAPEs lukning.

Rum til produktion, eksperimenter og præsentation
Jeg savner et klart overblik over hvem jeg skal have fat i. Og hvis i nævner Miljø og Teknik, så bliver jeg sku ked af det. Det bliver meget tydeligt at afdelinger inde hos kommunen ikke har den samme agenda. Tag nu f.eks. Borger og Kultur. Jaaa der skal skabes kultur of udnyttes byrum. Tag så fat i Miljø og Teknik som kræver den ene tilladelse efter den anden. Man får faktisk den opfattelse at der bliver modarbejdet inde fra den afdeling. Det er nogle gange på grænsen til bizart. Hos Sport of Fritid skal man leje arealer af kommunen. Jeg tænker at det er total ude af trit med byens kulturpolitiske vision “Aarhus - med kultur i hjertet og blikket mod verden” hvis vi ikke engang kan få tilladelse til at sætte en scene op på Frederiks Plads hvorfra vi kan rette blikket.
Men ja. Hvem skal jeg have fat i for at sætte en koncert op på en byggeplads?

Vækstlag of frie miljøer
Jeg stiller mig fuldstændig blottet frem og vil meget gerne være til rådighed for dem som skulle mangle indsigt i hvordan det er at arbejde som en fri fugl. Hvilke udfordringer og begrænsninger vi står overfor hver dag. Igen hvordan kommer man med inden for?

Partnerskab med erhvervslivet
Jeg har googlet “Erhvervs- og Kulturforum Aarhus” og jeg finder faktisk mere frem til ting hvor der hovedsageligt er fokus på erhverv end kultur. Of denne skildring af de to, forekommer mig også spøjs i det hele taget. Hvorfor er kultur ikke bare erhverv per. Definition. Men det er er en længere snak- det jeg med på. Og hvordan kan det være at det altid er kunstnerne og kulturskaberne som ser en værdi i samskabelse, og dermed er dem der skal henvende sig til de store sovende dinosaurer?
Det holder ikke. Det skal gå begge veje og det er måske en del af det ansvar der ligger på skuldrene af giganterne?


TEMA: KULTUR ER VELFÆRD
Kultur er kernen i byens udvikling
Mennesker før steder, steder før bygninger. Dette mantra har i flere år ledt byudviklingen i Aarhus. Det har jeg godt nok svært ved at få øje på. Jeg oplever det nærmere som om at det er boligspekulanter som Jørgen Tækker og Rune Kilden der kommer før mennesker via deres uendelig glasbyggerier. Store prestigeprojekter i milliardklassen, hvor man hyrer kulturskabere ind for urimeligt billige penge, for at skabe liv omkring byggepladsen så der er liv og aktiviteter når folk kommer og kigger på bolig. Den igangværende situation ved Bassin 7 er et godt eksempel.
Så forklar mig hvordan kultur er kernen og ikke bare et redskab man betaler en disproportional discount pris for?


Se området ved Godsbanen. 60% Af institut for (x) måtte lade livet for en arkitektskole ingen arkitekt har tegnet uden en pistol for panden. En følelsesløs of kold bygning of endnu mere hele området ved Danmarks fremtidige største Lidl. Hvordan er Institut for (x) kernen i nogen som helst byplanlægning i dette område ud fra den byggeproces der er igangværende?


Hvis man begynder at hive intersetionelatiteten frem, står det også skidt til. Hvem skabes byen for og af? Skabes disse prestigeprojekter ud fra et behov fra en lokal befolkningsgruppe eller ud byens brand og dermed ud fra lokalpolitikers eftermæle? Jeg savner inklusion på gadeplan og i øjenhøjde.

Kultur er sundhed
Bas frekvenser udløser endorfiner i hjernen. Det er et faktum. Hvordan tænker man kunst og kultur ind i sammenhænge der handler om at rehabilitere unge der sidder i fængsel? Kan det lade sig gøre? Ja det kan det. Lad os tale.

Et godt liv for alle
Her giver det mening at tage de kreative kulturcentre i brug som platforme for uddannelse og efteruddannelse. Her er der tale om klynger af kreative der ligeledes arbejder inden for erhverv.
En idé er f.eks. koble de kompetencer, der er til stede på Institut for (x) op med alternative uddannelsesforløb of aftenskoletilbud.

Kreative erhverv
At koble faglige kreative erhverv uden for kultur op med kulturentreprenører er en rigtig go idé. Men jeg savner at man tænker uden for krydsfeltet mellem kultur og kreative erhverv. Jeg savner at man kobler modsætninger op. Se hvad det kunne bringe i kog hvis man sammensætter hoveder fra vidt forskellige felter under præmisser der indebærer nysgerrighed, respekt og ydmyghed.

Viden
Ift. viden efterspørger jeg nogle værktøjer til at indsamle, bearbejde, analysere og implementere denne viden i praksis. Samt mere transparent adgang til den allerede eksisterende viden på området.

TEMA: DANNELSE OG UDDANNELSE
Alle børn skal møde professionel kunst og kultur
Hvordan vil i samarbejde med byens aktører, biblioteker etc? Er det artisterne og aktørerne der skal henvende sig?

Rum til kreativ udfoldelse
Dette scenarie lyder romantisk, smukt og som noget jeg dagligt drømmer om. Men ja, så skal man tale med Miljø og Teknik. Og så dør den gejst ret hurtigt. Polititilladelser og brandmyndighedsgodkendelse. Plus DB må ikke måle for højt i det offentlige rum. I spontanitetens ånd bliver er det svært at eksekvere uden at bryde nogle regler.

Uddannelse og karriere
Dette ser jeg frem til. Efterlyser også viden eller information omkring hvordan dette ønskes implementeret.

Unge kulturskabere
Fedt.

TEMA: ÅBNE ARME, ÅBENT SIND
Åbne døre og positive fællesskaber
I spørger blandt andet; “Og er vi gode nok til at have blik for de nye udtryk og formater, der kommer med de nye borgere?” Jeg vil mene at vi ikke er gode nok til at gøre netop dette med århusianere som ikke er etniske danskere. Så hvordan skulle vi være gode nok til at være opmærksom på nye folk ude fra? Dette handler ikke blot om at skabe noget for nogen der er i nød. Dette handler om at invitere dem med inden for til beslutningsprocesserne. Ligesom mange af de frie aktører, kultur entreprenører, kultur katalysatorer etc. også efterspørger. Inklusion, og ikke bare på gadeplan i projekt øjemed og som indholds-skaber, men også på evaluerings og beslutningsniveau. Hvordan sørger vi for at inkludere dem ressourcesvage eller kulturelle anderledes ind i denne process?
Det skal VI blive bedre til selv at åbne op for. Så åbne arme of åbent sind starter med os selv, inde på kontorerne på rådhuset og på de kreative centre som Frontløberne, UKH og Institut for (x).

Kultur for alle i hele byen
I dette afsnit er der lagt vægt på at man som aktør eller borger enten er publikum eller frivillig. Der er et kæmpe hul hvor artister, musikere, kulturskabere, arrangører, tekniske faglfolk mm. Hvorfor nævnes de slet ikke?

Mangfoldighed er en styrke
Jeg kan kun på det kraftigste anbefale at man inviterer dem som mangfoldigheden omdrejer, med ind i maskinrummet i stedet for at forblive som nogle der ikke er med til at influere hvordan mangfoldighed ser ud. Man kan ikke bare bestemme sig for mangfoldighed, man bliver nødt til at praktisere den først.


TEMA: GLOBALT UDSYN OF ANSVAR
Internationale partnerskaber og netværk
Europæisk kulturhovedstad Aarhus 2017 har styrket forbindelserne mellem Aarhus og resten af verden. Hvordan har den det for mig? Jeg har svært ved at få øje på hvad det har betydet for mig som koncertarrangør, artist manager eller kulturentreprenør. De internationale netværk jeg får øje på er selvstændige. Det er Promus der har været med til at skabe Music Cities NEtwork og Institut For (x) der har adskillige int. partnerskaber. Hvad har Aarhus Kommune gjort? Jeg spørger fordi jeg er oprigtig nysgerrig. Jeg tvivler ikke på tiltagene, men jeg har ikke hørt om dem?

Når Aarhus gerne vil blive UNESCO City of Literature. Er det så fordi der er en unik litteratur opblomstring i Århus, eller er det fordi her er noget man kan søge of vinde? Igen handler det om et lokalt forankret behov eller om en kommunes trang til branding - prestigeprojekter og luder journalistik fra New York?

Det gode værtskab
I år er jeg flyttet til Århus. Jeg fik en mail om et kulturtilbud hvor jeg kunne møde andre tilflyttere of sammen opleve forskellige kultur punkter i byen. Fantastisk tænkte jeg. Men det blev aflyst pga. CORONA | COVID-19. Jeg har dog ikke hørt noget om at man arbejder på et alternativ eller en løsning. ker jeg det giver mening at involvere de nye tilflyttere i en løsningsorienteret udviklingsproces. Hvis vi ikke kan opleve kultur sammen så lad os da i det mindste sammen finde ud af hvordan vi løser det? Det er 6mdr. siden jeg fik første mail.

Kompetenceudvikling
Der er travlt med at kigge ud af når man bor i Århus. Vi skal have travlt med at være internationale og partner op med organisationer og kunstnere på den anden side af havet. Det er fedt. Men hvad med de herboende aktører som er internationale. De mange internationale studerende der i takt med eller ved siden af deres uddannelsesforløb, er aktive kulturskabere. Dem skal vi ikke glemme. Hvis vi kan skabe nogle rammer for dem hvor de lige så nemt kan tilgå ansøgningsmateriale og projektbeskrivelser som danskere. På samme tid kigger vi ud af hed at løfte de herboende. For hvis vi kan hjælpe dem med at stille sig i en stærk kultur position i byen, er det automatisk “noget at skrive hjem om” Og dermed bliver fortællingen om Århus også en organisk og naturligt voksende fortælling der kommer fra dem der er med til at få byen til at vokse.