Som beboere på Elmetoften er vi ekstremt bekymrede over den stærkt øgede og sandsynligvis også meget tunge trafik, som vil følge en ny dagligvarebutik på Elmetoften.
Vi frygter at alt for mange billister vil benytte Elmetoften sydpå og Poppeltoften/Hasselager Stationsvej for at komme til og fra dagligvarebutikken. Der vil uden tvivl også være store, tunge lastbiler, som vil "komme til" at køre ad de samme små veje. Det er vejene og vores lille stationsby slet ikke bygget eller egnet til.
Vi forventer at der lyttes til os der bor her og at vejene kun bliver brugt til beboerkørsel.
Der kunne måske etableres afspærring lige syd for ind-/udkørsel til dagligvarebutik/parkering - samt tydelig skiltning ved Betulavej, Hasselager Stationsvej og selvfølgelig Elmetoften, så vi undgår den øgede trafik i Hasselager Stationsby.
Hilsen Lene & Kristian Fuglesang