Jeg driver 164 ha, hvoraf 106 er ejet, mens de øvrige arealer er til forpagtet,. Der er på ejendommen en svineproduktion, af en størrelse, der passer fint sammen med arealerne både med hensyn til arondering og harmonimæssigt.
Indsatsplan Storaarhus indeholder et forbud mod at anvende pesticider i de sårbare områder. På min ejendom vil ca. 15 ha blive berørt, her af 5 ha der er ejet.
Hvis der ikke må bruges sprøjtemidler på disse arealer, vil jeg opsige forpagtningskontrakten på arealerne. På de ejede arealer vil forbuddet kræve en hel anden dyrkningsform, som vil give et lavere udbytte.
Jeg bliver ikke så berørt som andre af mine kollegaer, fordi min livssituation er anderledes.
Men jeg vil nu alligevel give udtryk for mit synspunkt om, at vi landmænd skal have nogle muligheder, som vi kan leve af. Og mulighederne for at dyrke jorden uden brug af sprøjtemidler er ikke ret gode.
Da den sprøjtefrie dyrkning kun er på de ”sårbare arealer” og der må anvendes sprøjtemidler på de øvrige arealer vil vi skulle praktisere to forskellige dyrkningsformer – og det kræver to sæt maskiner og en investering i de nye maskiner.
Det er ikke rimeligt, at et sådant forbud skal tinglyses på ejendommen i al evighed, hvis der i fremtiden bliver udviklet sprøjtemidler, der ikke kan udvaskes til grundvandet.
Et andet forhold er al den kontrol af os landmænd et forbud mod at bruge sprøjtemidler vil udløse. Hvem skal kontrollere, at der ikke bliver brugt sprøjtemidler på netop de ”sårbare arealer”?. Og hvad hvis den lovlige brug af sprøjtemidler på de øvrige arealer ved et uheld driver ind over de ”sårbare arealer” eller det måske er naboen, der har sprøjte sine arealer, der støder op til de ”sårbare arealer”. Hvordan vil det blive kontrolleret? Kontrol af den sprøjtefrie drift vil i fremtiden skabe mange problemer for os på landet.