Vi har gården Bøgeskov Østergård. Jeg er født og opvokset på gården, som vi købte af min far i 1993. Vi har siden udvidet med flere jordarealer og staldbygninger, så vi i dag ejer 132 ha og producerer 7100 slagtesvin årligt. Vi driver desuden også forpagtede arealer.
Vi, både min kone, søn og jeg er meget berørt af Indsatsplan Storaarhus, da vores yngste søn på 25 år, gerne vil videreføre bedriften, men det bliver helt slået i stykker med de planer for pesticidfri dyrkning, som Århus kommune kommer med. Vi kan jo ikke dyrke en del økologisk og noget andet konventionelt med de samme maskiner. Det vil blive meget dyrt både at investere i nye maskiner og tabt udbytte. Vi vil tabe meget værdi på hele bedriften, både bygnings- og jordmæssigt og vores søn vil aldrig kunne drive ejendommen økonomisk optimalt. Så det vil være en stor sorg for både ham og os, hvis det ikke kan videreføres.
Vi synes, at det er helt utilstedeligt, at staten giver en kommune lov til at lave så vidt et indgreb i ens bedrift, når der ikke er fundet forurening fra de dyrkede arealer i drikkevandet i de nærliggende vandværker, men BAM og DMS, som ikke stammer fra de dyrkede arealer. Kommunen har desuden heller ikke undersøgt muligheden for at flytte boringer, som de skal ifølge lovgivningen. Der vil selvfølgelig også være mærkeligt, for vandet er jo helt rent, men hvis de mener, der er et problem, skal de undersøge muligheden ifølge lovgivning at flytte borringer til f.eks. en skov eller nærliggende by. Der er jo heller ikke landbrug, så vil vandet jo nok også være rent efter kommunens opfattelse. Vi vil derfor kæmpe alt hvad vi kan, for at få disse planer fjernet, da det er helt horribelt at skulle smadre så mange landbrug uden grund. Erstatning som kommunen lægger op til i ”Beder sagen”, er desuden langt fra FULD erstatning. Bygninger til husdyr vil jo også tabe meget i værdi, da lovliggørelse til f.eks. økodrift vil være alt for dyrt.
Økologisk drift er meget usikkert, da der allerede med de regler, der er allerede i dag, er overskud i lange perioder af økokorn, og prisen er på niveau med andet (konventionel) korn. Økologisk drift er på sigt også næsten umuligt uden kvæghold, da markerne gror til i ukrudt, tidsler, skræpper og kvikgræs.
Mere end 50 % af de økologiske landbrud uden kvæg, er stoppet igen med økodrift efter 10 år, så er marken så befængt med ukrudt, at det umuliggør fortsat drift samt at økotilskuddet er væk.
Der er så nogle nye der starter op med øko tilskud som igen stopper når markerne er groet til i ukrudt. Det er på den måde øko arealerne i Danmark fastholdes. Sprøjtefrit eller økodrift på samme arealer i eksempel vis 20 år eller for altid vil være total umuligt. Og økonomien i sådan drift er fatal ringe.
Vi håber, at Danmark stadig er en retsstat, hvor ingen hverken kommune eller stat, kan komme
og lave så vidtgående indgreb, når der aldrig er konstateret problemer med drikkevandet ved regelret brug af planteværn. Her lokalt har de 4 nærmeste vandværker aldrig målt forurening.
De boringer, der er lukket i Dannark er pga. nedbrydningsproduktet BAM, stammer fra Prefix og Casaron, som er totalukrudtsmidler. Prefix og Casaron er brugt tilbage i tiden i stor stil af D.S.B. på golde banelegemer ligesom ved vandværker på deres stier ofte helt tæt på selve boringen. Danske statsbaner stod for ca. 60% af forbruget. Resten på stier, pladser og ved vandværker, hvor man ønskede totalukrudtsbekæmpelse. Det er derfor aldrig brugt på landbrugsarealer, da alle afgrøder også vil gå til. BAM står for over 90% af de lukkede boringer i landet og er aldrig anvendt på landbrugsarealer. Resten er typisk ved gamle lodsepladser eller andre punktforureningskilder. Det er derfor grotesk, at landmænd skal straffes på et så forkert et grundlag ved at lægge så voldsomme restrektioner på de afgrødedyrkede jorder. Der er jo ikke er problemer fra disse jordarealer. Det er jo grotest, at der kun har været problemet med BAM, hvor staten og kommuner og private, som selv har forvold skaden, ved at bruge det på golde arealer, pladser og banelegemer.
Vi forventer, at disse planer ikke bliver gennemført, da beslutningen om at gøre så store arealer sprøjtefrie, er gjort på et mangelfuldt grundlag.
