Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Trafikkaos & Tab af Stationsbyens Særpræg

Har Aarhus Kommune gennemtænkt P-areal og trafikforhold ved den kommende multihal i Stavtrup?

Det er bekymrende, at P-areal til en 6000 m2 og op til 14 meter høj multihal ikke er endeligt fastlagt op til godkendelsen af projektet. Har kommunen sikret sig, at projektet er realistisk i forhold til hallens størrelse og antal af parkeringspladser? På hvilken måde? Det undrer os meget, at kun et mindre areal til parkering er tegnet ind, og vi kan ikke lade være med at tænke på, at det er bevidst, fordi nu skal kommuneplanen ændres først, byggeriet skal i gang, og så først derefter kommer man i tanke om parkeringspladserne, eller mangel på samme.

Vi frygter at større arrangementer, som er nødvendige for at få økonomien til at hænge sammen, kan betyde at mange biler vil cirkulere rundt for at finde parkering, inklusiv nede i Stavtrup Stationsby. Vi har specifikt valgt Stationsbyen pga. dens ro. Nu frygter vi en strøm af biler, som kommer til at køre rundt og parkere på vores private vej. Vil I på forhånd love os i Stationsbyen, at man vil indføre parkeringsrestriktioner på villavejene i tilfælde af, at vi beboere måtte finde det nødvendigt?

Det kan ikke passe, at man ved Aarhus Kommune ikke vil gøre sig den umage at finde en anden placering til hallen. Den Grønne Kile er kommet med alternativer. Samtidig lyder den Grønne Kiles udspil om en Bypark fantastisk, så vi bevarer den unikke stemning ved Stationsbyen og sikrer biodiversiteten i området. Aarhus Kommune ønsker at være en grøn kommune. Nu har I muligheden.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mari-Anne Christoffersen

Indsendt

31/01/2021 12:25

Sagsnummer

HS0208749

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00