Jeg tænker at placeringen af en multihal på på Bispevej i Stavtrup er meget
problematisk.
Hvordan skal de trafikale problemer løses? I forvejen er der meget trafik både på Jarlsmindevej/ Søholmvej, samt på Klokkeskovvej, især i myldretid da vejen syd om Brabrand sø nærmest fungerer som en 3. ringvej. At folk herfra Stavtrup vil cykle/gå herned, har jeg svært ved at forestille mig, for børnenes vedkommende er der langt at gå fra boligområderne i f.eks Salamanderparken og Vestermarken. Og hvor skal bilerne parkere? Det er der slet ikke taget højde for. Det er vel ikke meningen at at de stille sideveje skal bruges, eller p- pladserne ved hospice/ plejehjem?
Hvor ofte forestiller man sig at hallen skal lejes ud til større arrangementer? Og hvilke arrangementer? Hvad med støjgener, er der taget højde for det?
Hvad med den hyggelige Stavtrup Stationsby, skal miljøet der bare skæmmes af så en stor bygning?
Jeg foreslår, at der arbejdes på at finde et andet sted til projektet.