Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Multihal - og frivilligkultur

Jeg har boet i Stavtrup i snart 24 år med kone og 3 børn. Vi har været priviligeret ved at bo i en forstad med stærk frivillighedskultur. Alle børn har nydt godt af idrætsmuligheder, spejder og andre aktiviteter som har sikret både social udviking og tilhørighed, fysisk udvikling og andre gode ting. Dette håber jeg også yngre forældre vil kunne sige når de kommer i min alder. Halkapacitet er en begrænsning på byens udvikling.

Jeg var med i udvalget for multihallen de første ca 4 år. De seneste år har jeg fulgt med fra sidelinjen. Dette lange og seje træk ser nu ud til at nærme sig realisme. Jeg er stolt på Stavtrups vegne at så mange gør noget for fællesskabet. Som jo er intentionen hos de som vælger at involvere sig - både i multihalsprojektet og som ledere og trænere for fritidsaktiviteter i vores lille by. At give/yde. Ikke forvente og kræve. Det er frivillig indsats som løfter et lokalsamfund.

Lokaliseringen er - set fra “det fælles bedste” - en kompliceret. For hvem kan klare at hæve sig helt over egne antagelser om fordele og ulemper? Det er brugt Rigtig mange timer på at drøfte mulig lokalisering - ud fra fælles bedste. Men skal vi have omelet skal der knækkes æg. Og et sted skal den jo ligge. I byen så man kan gå/cykle, på en grund med plads, et sted som er tilgængelig, centralt og ikke langt fra skolen.

Min holdning er at den foreslåede placering er rigtig god og den bedste mulighed ud fra de kriterier som det er redegjort for i det fremlagte projekt.

Til de som er bekymret og nu kommunikerer “ja til hal, men ikke tæt på min matrikel”:

Jeg og min familie har haft Højvangsskolen som nærmeste nabo i mange år. Vores baghave er ud til Klokkeskovvej og til indkørsel til skolens p-plads. Så er vi kede af det? Nej!

Vi stortrives selv om det dagligt er “nogle” biler forbi vores matrikel, unge mennesker til og fra skole, aktiviteter i weekend (savner det her nu i coronatiden), unge mennesker på skoleområdet om aften osv. Det fungerer altså helt fint!

Min holdning: Det er så rigeligt informeret og givet mulighed for involvering ved folkemøder osv gennem årene. Derfor min opsummering således:

1. Først: Længe leve frivillighedskulturen i Stavtrup - tak til alle som bidrager for det fælles bedste!
2. Lad os nu få det halbyggeri igang så byens børn og alle i byen kan få nogle flere muligheder for samvær og udvikling.
3. Lad os være taknemlige for at byen har en sponsor som muliggør dette projekt som vil udvikle Stavtrup videre.

Ift de andre spørgsmål i høringsrunde:

Højden er jeg tryg ved at arkitekter og styregruppe finder god løsning på.

Anvendelse har projektgruppen (også i min tid) brugt rigtig meget tid på at indhente input til fra Stavtrups skoler/institutioner/organisationer/grupper/foreninger. Som nævnt på et tidspunkt: jeg glæder mig personligt til at få gang i en bridgeklub.

Og de øvrige spørgsmål er jeg tryg ved bliver håndteret på bedste måde af de som er engageret i projektet.

Vh Arne Kleven
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Arne Kleven

Indsendt

05/02/2021 23:42

Sagsnummer

HS0239620

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00