Da vi forelskede os i Stavtrup og efterfølgende byggede hus her i Aarhus-knopskuddet i 2009 kunne vi med det samme mærke at det var den helt rigtige beslutning!
De rekreative områder, nærheden, og alligevel afstanden, til Danmarks næststørste - men klart fedeste - by, og de fine infrastrukturelle muligheder (så vi kunne pendle til vores jobs i henholdsvis Viborg og Vejle) gjorde at placeringen var lige i øjet for os!
Vi fandt sidenhen ud af at den her by havde endnu større potentiale end det vi så fra dag 1. Og det kunne vi mærke at rigtig mange andre også fik øjnene op for. Derfor gik der ikke længe fra vi flyttede ind i vores nybyggede hus, i maj 2010, til alle nabogrundende også stod med fundamenter eller færdigbyggede huse, heroppe på toppen af bakken i Stavtrup Hills! Vi har så sidenhen fået en del mere støj fra motorvejen, en mindre smuk, men til gengæld kolonorm VVS-forretning i baghaven og lidt mindre udsigt til højre og venstre.
Alt sammen noget vi egentlig nok godt vidste ville ske. Eller måske kunne have en forventning til kunne ske. Og det lever vi SÅ fint med. For hvis vi kigger på hvor mange fede ting der er her i byen, og hvor meget glæde vi har i at være her, og bo her, på danmarks skønneste plet - så accepterer vi helt fint kæmpe store sorte LEGOklodser i baghaven og 67 db susen fra Aarhus Syd Motorvejen. For det smarte er at vi bare kan lukke øjnene, kigge den anden vej, lade hækken vokse, og derudover får man glimrende noise-cancelation AirPods som man bare kan proppe i ørerne. Men naturligvis ville vi gerne være det foruden! Det er klart!
Byen Stavtrup har SÅ meget. Der er et enormt fællesskab, hvis man har lyst til det, og jeg havde personligt aldrig troet at jeg ville bruge SÅ mange frivillige arbejdstimer på at styrke et allerede rigtig fint og velfungerende lokalområde. Men da muligheden for at være en vigtig brik i at starte et lokalt netværk i byen bød sig, sprang jeg sammen med en lille initiativrig kerne ud i det. Siden da er det gået hurtigt med masser af nye initiativer og projekter i byen, og et helt enormt sammenhold som man mange andre steder i landet kun kan drømme om - og misunde! Og nu kommer jeg til det: Aldrig i mit 41 årige liv har jeg oplevet et så stort frivilligt engagement som holdet bag den nye Multihal investerer! UB forståes! Det er helt fantastisk, og jeg er så imponeret og stolt over at kende så mange mennesker der investerer så meget af dem selv, frivilligt, for at skabe bedre forhold for deres venner, deres børn, dem selv og deres ‘næste’ i så ambitiøst et projekt.
Vores børn (2.+5. klasse) går ikke til fodbold eller håndbold. Emilie går til badminton, og elsker det! Tobias skal minimum til Højbjerg for at dyrke de sportslige interesser han bedst kan lide! Så vi håber på bredde i sportsudvalget. Vi håber på kampssport, parkour, badutspring, paddeltennis osv.
Jeg er også kæmpe tilhænger af at kunne hilse på alle mine fantastiske naboer her i byen (og jeg synes i øvrigt at alle dem der bor i Stavtrup er mine naboer) til et foredrag, en kulturel begivenhed, en kunstudstilling eller måske kan jeg høre et lokalt fusions-jazz-orkester spille en torsdag aften i ‘Stedet der Samler’ - Dog ikke så højt at dem der bor ved siden af bliver generet. Målingen må ikke være højere end de 67 db på de omkringliggende veje, for det ved jeg at man nemt kan holde til! Og jeg synes ikke at der behøver være koncerter og kulturelle begivenheder hver eneste uge i ‘Steder der samler’ - hver anden er nok!
 Jeg forstår godt at man ikke vil have en grim bygning i baghaven. Men det er jo (modsat hvor VI bor) jo netop IKKE tilfældet her! Man får en top-arkitekttegnet bygningen som forskønner en i forvejen ubrugt og ikke-skøn mark og som netop ikke ødelægger det overordnede arkitektoniske udtryk i Stationsbyen. Derudover er den netop tænkt til at ‘gå i et’ med naturen i området!
Jeg forstår også godt at man ikke er interesseret i 100 biler hulter-til-bulter over det hele omkring ‘Stedet der samler’ - men her mener jeg jo at vores allesammens fornemmeste opgave er netop at sikre at det ikke sker. Vi må gå, cykle og køre på løbehjul til Bispemarken. Og dem der ikke kan det må få en p-plads lavet med græsarmeringssten hvor der vokser træer og vilde blomster op mellem de biler der er parkeret der. Det kan vel løses på en æstetisk, og bæredygtig, måde?

Herfra skal der lyde et kæmpe cadeau til hele holdet som har ydet en enorm indsats og har vist initiativ, gåpåmod og regulært hårdt arbejde - frivilligt - i et projekt som kommer os alle sammen til gavn. Alle dem der VIL have gavn af det, i hvert fald! Og vil lade sig rutsje med i bølgen af god energi, fremdrift og udvikling. Stor støtte herfra og nej - ‘Stedet der samler’ kan kun splitte hvis man nægter at se lyset i projektet.

Mvh 
Martin Stoltze, medstifter af Stavtrup Netværket og et par andre lokale initiativer.