Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Stor opbakning til multihal og placering på Bispemarken

Stavtrup er en herlig forstad, som i disse år oplever en voldsom befolkningstilvækst. Mit gæt er, at det skyldes en helt fortrinlig placering tæt på Aarhus, men også tæt på naturen i form af skove, marker og Brabrand Sø.

Det, Stavtrup mangler, er dels idrætsfaciliteter og dels et samlingssted. Det tætteste, vi kommer på sidstnævnte, er parkeringspladsen foran REMA.

Multihallen er et fantastisk godt bud på et initiativ, der kan give byen begge dele.

I min optik er Bispemarken det helt oplagte sted at placere hallen. En ting er de objektive forhold – marken er kommunalt ejet, og den har i årevis været udlagt til netop sådan et formål. Noget andet er, at matriklen ligger rigtig godt i forhold til de eksisterende idrætsfaciliteter i fodbold- og tennisklubben. Og desuden ligger stedet centralt i byen.

For så vidt angår byggeriets højde, arkitektur og funktioner er det min opfattelse, at det, der er blevet skitseret, virker gennemtænkt og ambitiøst. Og at alle involverede er interesserede i en smuk, funktionel løsning, der fungerer i samspil med de omkringliggende omgivelser. Samtidig har Haludvalget gentagne gange udtalt interesse i at kigge på og forsøge at inkorporere nogle af de forslag, som fortalere for en bypark har fremsat, så jeg er overbevist om, at matriklen som sådan kommer til at give værdi på mange parametre til gavn for mennesker med vidt forskellige interesser.

Jeg støtter op om en placering af multihallen på matrikel 15m.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jesper Krusell

Indsendt

06/02/2021 21:11

Sagsnummer

HS4536570

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00