Ja til multihal i Stavtrup på matr. 15m på Bispevej
Som beboere i Stavtrup gennem 30 år ser vi frem til en multihal med plads til idræt og kulturelle aktiviteter. Vi glæder os over det kæmpe arbejde, som haludvalget og de mange undergrupper gør for at få etableret en multihal på den planlagte grund ved Bispevej.
Multihallen vil være et rigtigt godt sted for mange aktiviteter for alle aldersgrupper og kan skabe værdifuldt samvær for alle i Stavtrup. Her i Stavtrup er der god grobund for en stor indsats af frivilligt arbejde, som kan understøtte multihallens drift.
Vi oplever at der er meget stor tilslutning til mulithallen i Stavtrup - det er dejligt.
Venlig hilsen Kirsten Aagaard og Stig Jeppesen