Der er mange svar omkring placeringen.
I oplægget til høringen efterspørges også meninger om hvordan en multihal skal kunne anvendes. Det vil jeg gerne komme med et indspark til.

For hvordan dyrker man idræt og hvad skal et multihal projekt kunne understøtte ?
Når man planlægger et så stort projekt som multihallen i Stavtrup og lægger rigtig meget vægt på, at det skal være et sted der samler, så er det ekstremt vigtigt at kigge på, hvad det er der samler ?

I dag er der et stigende antal børn, der ikke er regelmæssigt aktive i Danmark. En stor del af danske børn og unge lever ikke op til WHO’s anbefalinger om ugentlig aktivitet. Yderligere ses der en tendens til, at mange af de børn der dyrker foreningsidræt falder fra, når de bliver teenagere.
Men det er ikke fordi de ikke vil dyrke idræt, men blot fordi de har svært ved at indfinde sig i en traditionel forenings struktur.
Traditionel foreningsidræt er typisk delt op i alderstrin, køn og kompetencer. Der ligger tit et mål om at blive bedre, avancere til en bedre række eller vinde den næste konkurrence.
Kan man tænke idræt anderledes ? Så man forankrer en kultur, hvor man også kan rumme de unge, der ikke passer ind i foreninger.

I bred forstand kalder man det gadeidræt, som er defineret af at være idræt, der er selvorganiseret og ikke er køns - eller aldersopdelt.
Gadeidræt har et særligt potentiale til at nedbryde de barrierer, som afholder mange børn og unge fra at være aktive, idet idrætten kan organiseres uformelt, er gratis og ikke stiller de store krav til faciliteter (Elsborg et al. 2019). IDANs analyse ”Fremtidens Gadeidræt” konkluderer at gadeidrætsaktiviteter er gode til at inkludere de børn og unge, der traditionelt set er mindre tilbøjelige til at dyrke idræt (Pilgaard 2018, 27). Gadeidrætten sænker tærsklen til idrætsdeltagelsen, og er særligt egnet til at få fat i gruppen af børn og unge, som falder ud af eller aldrig finder vej til foreningsidrætten.

Man skal ikke møde op på bestemte tidspunkter eller få fortalt af en træner, hvordan man gør. Der er heller ikke nogen rigtig måde at dyrke idrætten på, man gør det som man selv vil. Og vigtigst af alt, man dyrker idræt fordi man ikke kan lade være og fordi det er sjovt.
Alle aldersgrupper kan mødes på tværs i gadeidrætten. Det man tit oplever i disse fællesskaber er, at de deltagende anerkender hinanden for det niveau de er på. En pige på 12 år kan sagtens have det sjovt og give gode råd til en dreng på 18 år.

Skal vi have flest unge til at bevæge sig så må man ikke glemme gadeidrætten og den dertilhørende kultur.

Hvor mange unge ser man spille fodbold på byens fodboldbaner udenfor træningstiderne? Jeg undrer mig over at man taler om, hvor presset man er på bane kapacitet når man kigger på, hvor relativt sjældent, der bliver spillet fodbold udenfor en officiel træning.
Kører man forbi et ”gadeidræts” anlæg, som f.eks. Munkebo idrætscenter på Fyn, kan man iagttage mange unge (og gamle) der dyrker idræt. Der er tit kø for at droppe ind i bowlen.

Praktisk er det ikke ret svært at etablere faciliteter, der understøtter disse idræts grene, især ikke når de tænkes ind fra start.
Et velproportioneret parkour anlæg, en skatepark der kan rumme rulleskøjter, løbehjul og skateboard, en udendørs basketbane og et ”hæng ud område” kunne være en fornuftig start.
Iht. økonomien, så er der nogen etableringsomkostninger, men driften er efterfølgende minimal, sammenlignet med f.eks. en fodboldbane (eller en hal).

Det handler om at bygge noget, der er fedt og inspirerende at bruge og vi får unge (og måske gamle) til at dyrke idræt helt af sig selv, blot fordi de ikke kan lade være.


Link til undersøgelser der henvises til:
Elfsborg et. al, 2019: https://bmcpublichealth.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12889-019-7428-3

Pilgaard, 2018, s. 27: https://www.idan.dk/vidensbank/downloads/udbydere-af-gadeidraet/d10525dd-2cf8-4420-a1a6-abac006c57ce

www.gadeidræt.dk