Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Forhastet ændring, mangler svar på al for mange logistiske spørgsmål

Som mange andre beboer i stationsbyen, så støtter vi op om projektets målsætning og kan kun være enige i, at det ville være til gavn for hele Stavtrup at opføre et sted hvor både sport og kultur kan få passende rammer. Personligt er jeg heller ikke komplet modstander af at kommunens grund nær os kan bruges, men efter borgermødet d. 2 feb er det mit indtryk at der trods flere års tilløb til projektet, ikke kan gives konkret svar på punkter som jeg egentlig havde forventet var top prioritet for kommunen, givet det omkringliggende område.

Inden man ændrer de formelle rammer, så synes jeg det ville være fair for lokalområdet, specielt når man allerede har lagt så mange kræfter i tanker omkring udnyttelsesmuligheder, kvm og sågar design, at man foretager nogle konkrete undersøgelser omkring trafikforhold, parkering, lydforurening og alm. forurening, inden man ændrer forholdene for matriklen.

Personligt ville det have været meget nemmere for mig at se potentialet, hvis jeg vidste der var gjort sig nogle konstruktive tanker omkring mindskning af konsekvenser ved bygningen, i stedet for at det bliver fejet af vejen som noget man "tager senere". Trafikforhold, parkering og lydniveau er forventelige spørgsmål i sådan en process, og alle andre i vores sko ville stille disse spørgsmål, hvis det var tæt på deres hjem.

Jeg tror på en løsning, men har ikke indtryk af at disse svar står forrest på opgavelisten for arbejdsgruppen. Og når man lægger ud med at ville ændre de formelle rammer for grunden UDEN at vide om man faktisk kan løse de logistiske spørgsmål, så synes jeg det starter forkert ud for en fælles løsning. På mødet synes jeg fx ikke Joachim's spørgsmål omkring en placering på en af de eksisterende fodboldbaner blev tilfredsstillende besvaret (marken kunne jo alternativt holde parkering, omkringet af buske og træer), og hvor er det lokale hospice og de beskyttede boliger i denne dialog?

Det lyder fjollet givet arbejdsgruppens lange aktivitet, men denne ændring i lokalplanen virker forhastet. Få den grønne kile og naboerne med i processen inden man krydser den å. Jeg deltager gerne i en konstruktiv dialog, for ja, en multihal ville være gavnligt for rigtig mange.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Claudia Søndergaard Dawkes

Indsendt

09/02/2021 09:27

Sagsnummer

HS3921399

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00