Jeg bor ikke på Mondrupvej eller Bispevej, men jeg besøger stedet og nyder det.
Jeg håber at der bliver tænkt langsigtet når placering af den nye hal bliver besluttet. Det er bygninger som kommer til at stå i generationer fremover. Stavtrups centrum (hvis der nogensinde har været et) har ændret sig, i løbet af de år jeg har boet her, og byen vil jo nok blive ved med at vokse. Hvilken retning bevæger vores by sig hen ad/ud ad? Er det mod Ormslev og Åbo? Det er i hvertilfald ikke mod Brabrand, for det forhindre søen. Det synes jeg skal tages med i planlægningen. Jeg kan godt forstå at der er et behov og en utålmodighed for at komme igang NU og HER - men dér må vi altså lige tælle til ti og tænke på de fremtidige generationer.
Jeg er imod at et unikt område bliver forstyrret. Stavtrup Stationsby er en del af den gamle historie byen rummer. Det vil være så ærgerligt at miste dette lille særpræg. Man kan ikke genskabe historie. En ny bygning kan jo ligges hvor som helst, især måske i et område som ikke i forvejen rummer kultur og historie. Og dér skrive sin nye historie.
Ja, jeg ved godt at der nu i området ligger et anlæg: Ca. 4 Fodboldbaner, 4 tennisbaner, parkering til lidt biler og det gamle klubhus. Men egentligt kan stedet ikke rumme mere end dét. Efter min overbevisning.
Personligt kunne jeg rigtigt godt tænke mig en svømmehal, og tænker at hvis dét nogensinde skulle blive muligt, bør man finde et område hvor der virkelig er mulighed for udvikling og udbygning. Et område som kan rumme alle de fantastiske ideer og planer, menneskene bag multihallen har.
Bispemarken har for mig altid været et åndehul at kikke på, på vej til og fra 5’eren (nu 11’eren). Mens jeg står og venter på bussen, nyder jeg at lade øjnene vandre langt og betragte årstidernes skiften. Et stort stykke ubebygget jord er guld værd for den mentale sundhed. Jeg vil langt hellere en styrket biodiversitetsindsats her i Stavtrup, som kan være til glæde for det stigende antal mennesker, der bor her. Vi får mulighed for naturoplevelser tæt på vores bopæl og samtidig en større viden om og forståelse for natur.
Hvis marken skal ændres har jeg i alle årene, hvor jeg har været bosat her i Stavtrup, savnet en offentlig legeplads og kælkebakke. Både til de helt små børn og de lidt større… måske os allesammen :) Udendørs leg og sport er nu altså mit fortrukne.
Dér synes jeg Bispemarken vil være en oplagt placering.
Jeg vil lige her på faldrebet komme med en tanke jeg fik - en bekymring ang. beliggenheden. Der er mange som tænker i at grave bygningen delvist ned. Dér tænker jeg - hvad med grundvandsstigninger? Om 20 år ser det temmelig sikkert ret andreledens ud langs Brabrandstien, og jeg tror faktisk at flere af husene "dernede" er i farezonen... Det skal også tages med i overvejelserne.