Gå til hovedindhold

Høringssvar

Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Høringssvar ang. Stavtrup Multihal, fra Stavtrup Fællesråd

Stavtrup Fællesråd (tidligere Stavtrup Lokalråd) bakker op om etablering af Stavtrup Multihal. Vi bakker alle op om haludvalgets arbejde, og det mandat som gruppen har fået af Stavtrup IF til at løse den store udfordring mht. halkapacitet men også ift. at skabe et samlingssted i byen.

Fællesrådet ser frem til at få en base centralt i byen, hvor foreningen kan få adresse, og hvor vi kan mødes i bestyrelsen, og hvor vi kan afholde borgermøder. Måske kan man ovenikøbet få en kop god kaffe og en sandwich. Måske ankommer man ikke til en tilslået alarm hvis man ankommer kl. 20, som det er tilfældet hvor vi har holdt møder senest, men til et åbent miljø med glade sportsudøvere og andre frivillige i Stavtrup der også bruger hallen som mødested.

Stavtrup Fællesråd vil gerne tage initiativ til ”frivillighedsonsdag”, en dag om måneden hvor byens mange foreninger holder deres møder, og hvor der kan etableres forbindelser på tværs af forening, alder, sportsgren mm.

Vi drømmer også om et sted i Stavtrup hvor man kan sidde ude og nyde en kop kaffe eller en øl, og følge med i byens rytme og se gående og løbende på vej til og fra det fantastiske område v. Brabrandsøen. Her er den foreslåede lokation perfekt, da man vil være centralt i byen, men lagt fra skramlende indkøbsvogne, og i stedet tæt på Klokkedammen, Klokkeskoven, og et minut på gåben fra Brabrandstien.

På vegne af Stavtrup Fællesråd,

Karen Yde, Flemming Hamann, Gert Aarslev, og Mikkel Dickenson
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mikkel Stærk Dickenson

Indsendt

10/02/2021 10:47

Sagsnummer

HS7762253

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00