Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

-Vild med Stavtrup- Vild med Multihal.

Det står efter vores mening ikke til diskussion at der er et stort behov for mere halkapacitet i Stavtrup. Derfor bør det også alvorligt indtænkes at placeringen er den rigtige for hele Stavtrup, Ormslev og Åbo.
Dette kan ikke opnås på matrikel 15m.
Hvorfor starte en så god proces med en dårlig stemning i store dele af Stavtrup. Et så stort halbyggeri vil fremstå absurd stort i forhold til eksisterende lav bebyggelse, Børnehaven, Bispegården, Plejehjem, Hospice, Søstjernen med mange udfordrede beboer samt parcelhuse ved Stationsbyen og Mondrupsvej.
Der har været en mening med at Århus Kommune har udarbejdet en gældende Lokalplan nr.:534 Bevarende lokalplan for Stavtrup Stationsby.
For slet ikke at nævne det trafikkaos der vil blive i området med placering af Multihal på matrikel 15m.
Det er tankevækkende at der slet ikke er tænkt i p-pladser og trafikforhold i projektet ved Bispemarken. Hvem har fantasi til at forestille sig at håndboldspillere og deres tilskuer fra f.eks. Odder der skal spille mod Stavtrup, vil ankomme på cykel.
Vi vil klart anbefale marken ved Århus Friskole som optimal placering af Multihal.
Århus Friskole har ikke i dag, som Højvangskolen, hal kapacitet. Dette vil kunne opnås med denne placering. Placeringen er ligeledes tæt på fodboldfaciliteter og der er desuden god mulighed for parkering og gode udvidelsesmuligheder til f.eks. svømmehal.
Provenu ved salg af grunde for lav bebyggelse langs Bispevej vil kunne bruges til køb af grund ved Friskolen.
Lav bebyggelse langs Bispevej vil fremstå naturligt ind i de eksisterende forhold.
Mellem denne bebyggelse og bebyggelsen på Mondrupsvej vil det være naturligt med et grønt rekreativ område til gavn for hele Stavtrup og som rekreativ adgangssti til Stationsbygningen og dermed Brabrandstien/Brabrandsøen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Eigil Jensen

Indsendt

10/02/2021 11:52

Sagsnummer

HS2904225

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00