Hej
Det er fantastisk at Stavtrup får en multihal - det glæder vi os til. Samtidig er det ret vigtigt at huske at en af Stavtrups kvaliteter er beliggenheden - tæt på naturen og med et charmerende område omkring den gamle stationsby (Bispevej og Mondrupsvej). Jeg håber at det bliver muligt at kombinere og bevare begge ting, og mener at en 6000 m2 stor hal på Bispevej med tilhørende parkeringsfaciliteter mm vil være ødelæggende for byens charme og en yderligere belastning for en i forvejen ret trafikeret og støjende Jarlsmindevej. Man kunne overveje om en by af Stavtrups størrelse har brug for en hal af denne størrelse (i Åbyhøj bygges der en på 2400 m2) og om man kunne finde en anden placering, f.eks. ved den eksisterende fodboldbane, som kombinerer flere faciliteter og falder godt ind i omgivelserne. Jeg håber også at der forsat vil være en god dialog om emnet, hvor alle "stemmer" og forslag høres og tages seriøst.
Vh Anna