Gå til hovedindhold
Debatoplæg - En ny multihal på Bispevej i Stavtrup, Viby

Kulturgryden Stavtrup ønsker en kulturel multihal

Kulturgryden bakker op om byggeriet af ’Stavtrup Multihal - stedet der samler’. Vi appellerer til, at der skabes et byggeri, der kan indeholde både kulturelle og folkelige aktiviteter med det formål at fremme kulturlivet i Stavtrup, samt understøtte de kulturelle og kreative kræfter, der allerede eksisterer i byen. Multihallen er på den måde med til at være samlende og skabe øget tilgængelighed for de kreative og mangfoldige fællesskaber, der allerede findes og også skabes i fremtiden. Vi bakker også op om muligheden for et bibliotek.

For at multihallen kan blive dette kultur- og sportscentrum, som vi håber på, er det vigtigt at kulturen og kulturlivet fra starten tænkes ind i byggeriet. Det er afgørende, at der tænkes i god akustik, så der bliver mulighed for at have foredrag, teater og musik i bygningen, og det vil være så skønt, hvis man fra starten tænkte plads til litteraturkredse, kunst og udstillinger ind i planerne, samt logistik i forhold til ind- og udgange.

Kulturgryden er en gruppe af frivillige borgere i Stavtrup, der arbejder for at etablere kulturelle fællesskaber og arrangementer for og med de lokale borgere i byen. Vi håber på en multihal, der kommer til at rumme mere end sport – og bliver placeringen Bispemarken 15m, vil det for os være en selvfølgelighed, at kommuneplanen ændres, så den nye multihal kan være byens kulturelle samlingssted, samtidig med at der er idræt og andre aktiviteter.

I forhold til placering af hallen er en del af gruppen neutral i forhold til hvor den placeres, en anden del er for placeringen på Bispemarken. Ingen er decideret imod placering på Bispemarken.

Venlig hilsen
Maya Damgaard Larsen, Dorthe Fynbo Thorning, Catrine Christensen, Anna Crawford Kromann, Erik Kelstrup, Tine Bonde Klausen, Mathias Lægdsmand, Lise Juliussen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lise Juliussen

Indsendt

10/02/2021 21:58

Sagsnummer

HS7378620

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Stavtrup - Ormslev
Hørings-id

H246

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00