Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1130 - Område til boliger og erhverv ved Agerbæksvej/Grenåvej, Risskov

Jeg tror bygherre vinder FOR stort og griner hele vejen til banken... mens vi andre sidder og føler os kørt over.

Og hvem beskytter os som naboer? Det burde vel være kommunen? Men gør de nu også det?

Jeg bakker fuldt op om grundejerforeningernes høringssvar...

Jeg vil ikke påstå at jeg på nogen måde har forstand på byggetekniske ting, skyggediagrammer, vindtunneler eller lignende, MEN jeg har helt klart en dårlig fornemmelse af de beslutninger der er ved at blive taget hen over hovedet på mig og alle mine naboer.

Da min familie og jeg flyttede til Høje Risskov for fem år siden, var vi igennem en længere bygge proces, hvor vi ikke nåede langt med vores ellers ret beskedne ønsker om at dispensere en smule fra lokalplanen. Vi fik langt fra vores egentlige drømmehus, for det var trods alt for langt fra den eksisterende lokalplan til at vi overhovedet ville drømme om det... men vi ønskede at bo her, og gik derfor på kompromis...
Havde vi været så frække at spørge, er jeg 100% overbevist om, at vi ville have fået et blankt NEJ! Vi måtte endog ikke bygge noget som blot visuelt lignende to plan ud mod vores egen have, for der måtte max bygges 1,5 plan. Og se nu... På den anden side af beplantningsbæltet (som er i min have) ved Landbrugsskolen, skal der nu bygges rækkehuse i to plan på hævet terræn. Og lidt flere meter væk 3-4-5 etager.. Og ikke nok med det, på den anden side af vejen skal der bygges 4-6 plan !

Klart, jeg er da enig i at vores dejlige område er alt for skønt til at huse industri og en landbrugsskole, men helt ærligt... 6 etager og 25 m høje højhuse... det er jo fuldstændigt ude af proportioner. Hvad skete der med med kompromisets kunst?
Tre etager burde da kunne gøre det... præcist som lokalplanen fra 2017 bestemte... jeg er overbevist om at bygherre stadig ville tjene fine penge, kommunen ligeledes og vi andre kunne få lov fortsat at være trygge og glade for vores område.
Den eneste jeg ser ikke vinder dobbelt-guld ved at sænke bebyggelsesprocent, og højden er; bygherre...
og det er vel spillets regler at man ikke altid får hvad man peger på, selvom man er et stort byggefirma, og er villig til at bruge ublu metoder for at få det som man vi, have det..

Når jeg læser alle de høringssvar der er indgiver bliver jeg mere og mere nervøs... vil jeg overhovedet kunne holde ud at blive boende, hvis I som politikere giver bygherre (som sidder i Odense) lov til at diktere den lokalplan i mit område, i den by burde repræsentere og værne om... Forsvinder charmen fra mit kvarter? Kan mine børn stadig køre på rulleskøjter på vejen efter skole, eller skal jeg pludselig være bange for at mange ekstra biler vil bruge Mejlvej som parkeringsplads? Forsvinder solen fra min haven, min stue og min terrasse? Kan jeg sidde i min vestvendte have pga vind-tunnellerne, som åbenbart vil opstå? Hvor mange af de nye naboer på 3-6. sal kommer til at se direkte ned i min have, hvor mine små børn helt sikkert aldrig vil kunne løbe rundt med bar numse om sommeren mere?

Jeg er klar over at der skal fornyelse til, men jeg beder jer inderligt lytte til naboerne, og tage hensyn til os andre og ikke kun til bygherres ønsker, som han vil gøre alt for at trumfe igennem. Vær jeres ansvar bevidst!

Indgå et kompromis og sænk bebyggelsesprocenten, så det stadig bliver et grønt og attraktivt område og sænk for Guds skyld højden, så vi andre også kan holde ud at blive boende, og stadig være trygge og glade naboer.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Eva Skou Svenningsen

Indsendt

30/03/2021 23:01

Sagsnummer

HS9214872

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Vejlby-Risskov
Hørings-id

H251

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00